Alt udsolgt: Sorgagre overgik alle forventninger

I kraft af Bodil Jørgensens medvirken havde Højt til Himlen for første gang en professionel skuespiller på holdet. Det var med til at gøre Sorgagre til en kæmpesucces i Ballum. Foto: Jacob Schultz

Alt udsolgt: Sorgagre overgik alle forventninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Missionen lykkedes. Højt til Himlen satsede med årets egnsspil på at blive større og stærkere end nogensinde. Sorgagre kom til Ballum for helt fulde huse - alle 4600 billetter blev solgt.

BALLUM: - Det blev absolut en succes. Alt var udsolgt.

En noget underspillet opsummering, men ikke desto mindre den helt korte forklaring fra Højt til Himlens formand Henrik S. Dahlmann på den enorme opbakning, som egnsspillet i år har nydt i Ballum. Opførslen af folkesagnet Sorgagre trak i alt 4600 gæster til, og det overgik alle forventninger.

Et par heftige regnbyger under nogle af de udendørs forestillinger var heller ingen hindring for det, som Dahlmann uden at tøve kalder for verdens sejeste publikum:

- Det er jo to års forberedelser, der bliver fyret af på en uges tid. Vi var kede af, at et par forestillinger fik regn, men vi har verdens sejeste publikum, og der var bare god stemning hele vejen - regn eller ej. Det har været en drømme-uge. Da vi begyndte, kunne jeg ikke rigtigt se, hvor stort et tilløbsstykke det ville blive. Men det voksede bare helt vildt, og at have en kapacitet som Bodil Jørgensen med, har været fantastisk.

Henrik Dahlmann, her i midten, glæder sig over den store opbakning til årets egnsspil. Det næste, der skal fremføres til maj næste år, er allerede godt under vejs. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Henrik Dahlmann, her i midten, glæder sig over den store opbakning til årets egnsspil. Det næste, der skal fremføres til maj næste år, er allerede godt under vejs. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Stor satsning

Netop at få Bodil Jørgensen med på holdet - i øvrigt som den første professionelle skuespiller i Højt til Himlens historie - har været med til at tiltrække endnu flere gæster. Men også bag scenen har det gjort et stort indtryk og en stor forskel for hele egnsspillet, forklarer Henrik S. Dahlmann:

- Vi er jo kommet tæt på en superstjerne her. Det har betydet meget for os at se, hvordan Bodil arbejder, men også på det personlige plan føler vi, at vi har lært en stjerne at kende af at lave Sorgagre. Hun er utroligt behagelig og altomfavnende - og altid god for et fif. Hun har en helt anden tilgang til at se og forstå en karakter, hvor vi andre som amatører har det med at læne os lidt mere op ad instruktøren. Det har været utroligt lærerigt.

Samtidigt var megasuccessen ved Vadehavet også med til at åbne op for, at mange gæster udefra fik et kig på, hvad kulturlivet i Tønder Kommune kan. Alligevel mener Henrik S. Dahlmann ikke, at der kommer en gentagelse i samme omfang - i hvert fald ikke foreløbigt:

- Vi gør os ikke rigtigt forhåbninger om en gentagelse. Meningen med at satse på noget så stort var at udbrede kendskabet til, hvem vi er. Fint sagt ville vi gerne gøre noget for den kulturelle selvforståelse - og at det så lykkedes at få gæster til helt fra eksempelvist København og Aalborg blev lige netop det, vi håbede. Flere ved nu, hvem vi er, og hvad vi kan.

Nyt sted i 2020

Alligevel bliver Sorgagres omfang en engangsforestilling for Højt til Himlen. Men arbejdet med 2020-forestillingen er i fuld gang, tilføjer han:

- Næste gang er der ingen Bodil, men så må vi se, om vi kan gøre det selv. Vi regner med færre gæster næste år, når der den 5. maj er premiere i Zeppelinhangaren, for der bliver stor konkurrence fra andre begivenheder omkring genforeningen. Stykket er skrevet og har arbejdstitlen "Sammen". Det går på livet på Zeppelinbasen og ikke mindst de personligheder, der satte deres præg på historien for 100 år siden, forklarer han.

Alt udsolgt: Sorgagre overgik alle forventninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce