Afløseren er fundet: Claus Hempler spiller på Tønder Festival

Claus Hempler afløser for John Moreland på årets Tønder Festival. PR-foto

Afløseren er fundet: Claus Hempler spiller på Tønder Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da amerikanske John Moreland måtte aflyse alle sine europæiske koncerter på grund af flyskræk, måtte festivalledelsen i Tønder arbejde hurtigt for at finde en afløser. Det er lykkedes nu, hvor danske Claus Hempler kan afsløres som den nye mand på plakaten.

Tønder: Den danske sanger og sangskriver Claus Hempler optræder fredag aften på Tønder Festival som erstatning for amerikanske John Moreland, der har aflyst sine europæiske koncerter denne sommer. Det fortæller Tønder Festivals ledelse i en pressemeddelelse.

49-årige Claus Hempler har med sit seneste og dansksprogede album "Kuffert fuld af mursten" fra i år taget nye kunstneriske skridt, og udgivelsen har fået særdeles fine anmeldelser. For eksempel giver Politiken fem hjerter og skriver blandt andet: "Med lige dele sortsyn og bidsk humor gør han status over livet på et af årets bedste og mest overraskende danske album."

Claus Hempler bevæger sig ubesværet i flere genrer og har status som en af landets bedste sangere, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Crooneren fra Fyn var frontfigur i Odense-bandet Fielfraz, fra den danske rockscene i 1990'erne.

Claus Hempler udgav sit solo-debutalbum "Hempler" i 2004, og siden er det blevet til fire album - blandt andet et album i samarbejde med sangerinden Dicte.

Afløseren er fundet: Claus Hempler spiller på Tønder Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce