Afgørelsen er kommet: Strandeng på Rømø er fredet

Rømø Havn må opgive at inddrage strandengen til oplagsplads. I går kom Miljø- og Naturklagenævnets længe ventede afgørelse med den mindst mulige flertalsafgørelse.
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Afgørelsen er kommet: Strandeng på Rømø er fredet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AFGØRELSE: Tønder Kommune og Rømø Havn må opgive at inddrage strandengen nord for havnen som oplagsplads.

I går kom den længe ventede afgørelse fra Miljø- og Naturklagenævnet. Og det blev en yderst snæver afgørelse.

Det skriver JydskeVestkysten Tønder i dag.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforenings lokalformand i Tønder, Søren Eller, stod der 5-5 i afgørelsen, men da formand Pernille Christensens afgørende stemme gik mod kommunen, hælder den endelige afgørelse ud til DN’s fordel.

– Vi er naturligvis glade for, at afgørelsen falder ud til fordel for naturen, siger Søren Eller og fortsætter:

– Men vi hoverer ikke. Det kunne aldrig falde os ind. Vi er ydmyge over for afgørelsen, der er så tæt.

Danmarks Naturfredningsforening klagede tidligere på foråret over Tønder Kommunes planer for strandengen.

Lokalpolitikerne gav i marts tilladelse til, at størsteparten af arealet planeres og hæves i niveau. Det var for at imødekomme kommende brugere af havnen og dens faciliteter, men det bliver der altså ikke noget af nu.

Ifølge Søren Eller er afgørelsen endelig, og kommunen kan derfor ikke anke den.

Eneste mulighed for kommunen er nu som miljømyndighed at dispensere for reglerne. Men det vil DN kæmpe imod.

– Det er den eneste måde, de kan få det på. Men det vil vi påklage, siger Eller.

Da JydskeVestkysten i går eftermiddag ringede til Tønders borgmester, Laurids Rudebeck (V), for en kommentar, havde han endnu ikke hørt resultatet.

– Det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg ville gerne, at vi fik medhold. Nu vil jeg læse afgørelsen og se, hvilke muligheder der nu er, for at vi kan benytte området, lød kommentaren fra borgmesteren.

Afgørelsen er kommet: Strandeng på Rømø er fredet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce