Ændringer og overraskelser på festival: Strøm, vegansk mad og western-feel

Tirsdag fortalte kunstnerisk leder Maria Thessink (t.v.) og administrerende direktør Kirstine Uhrbrand (t.h.), hvordan den kommende festival vil ændre sig.Fotograf: André Thorup

Ændringer og overraskelser på festival: Strøm, vegansk mad og western-feel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med to måneder til åbningen af Tønder Festival er det hele så småt ved at være klar. I år er der store ændringer, hvor især festivalpladsen bliver lavet om. I bookingen af kunstnere ønsker festivalen også at overraske ved at bringe noget nyt

Tønder: Mandag holdt Tønder Festival pressemøde, hvor administrerende direktør, Kirstine Uhrbrand, og kunstnerisk leder, Maria Theessink, kunne fortælle om den kommende festival.

I år er det fem år siden, at alle koncerter blev samlet på festivalpladsen og der blev indført armbånd til festivalen. Siden da har man forsøgt at prøve nogle ting af for at få hele festivalen til at spille sammen.

- Vi vil i år gøre mere for, at hele oplevelsen spiller mere sammen. Derfor laver vi også større ændringer i år, som vi glæder os til at præsentere for publikum, fortalte Kirstine Uhrbrand.

Vi vil i år gøre mere for, at hele oplevelsen spille mere sammen. Derfor laver vi også større ændringer i år, som vi glæder os til at præsentere for publikummet.
Kirstine Uhrbrand, administrerende direktør Tønder Festival
Kunstnerisk leder Maria Thessink fortalte, at musikken skal overraske publikum og fremhævede Daniel Nordgren fra Sverige, som en der kan netop det.Fotograf: André Thorup
Kunstnerisk leder Maria Thessink fortalte, at musikken skal overraske publikum og fremhævede Daniel Nordgren fra Sverige, som en der kan netop det.Fotograf: André Thorup

Nye bydele

Især på festivalpladsen vil der ske ændringer. Området Nola bliver nedlagt og ændret til Outlaw Village, som skal ligne 1800-tallets vilde vest. Alt bliver bygget op i træ, og der bliver en saloon, hvor det er muligt at få mad og drikke. Derudover kommer der også et nyt område, Grønnegade, hvor det er muligt at få vegansk og glutenfri mad.

Også på musikalske side har der været ønske om at komme med noget nyt. I år er cirka halvdelen af kunstnerne traditionelt inspireret musik og den anden halvdel noget nyere. Der har også været et ønske om at få mere overraskende og ny musik til publikummet.

- Svenske Daniel Nordgren er noget andet musik end vi er vant til. Det er mere indie. Derudover er Lucinda Williams et kæmpe scoop, hun er en af de største kvindelige americana kunstnere, sagde Maria Theessink.

Til årets festival bliver området Nola lavet om til Outlaw Village, der er præget af 1800-tallets vilde vest.Fotograf: André Thorup
Til årets festival bliver området Nola lavet om til Outlaw Village, der er præget af 1800-tallets vilde vest.Fotograf: André Thorup

Dropper dieselgeneratorer

I flere år har der på festivalen været et ønske om mere bæredygtighed. Derfor har man også ønsket at komme på elnettet frem for at bruge dieselgeneratorer til at lave strøm.

- Vi har i alt fået en halv million af SydEnergis vækstpulje i år og sidste år og så ligger vi cirka en tredjedel af beløbet. Der er dog lang leveringstid på materialerne til at blive koblet på elnettet, men vi håber på, at det kan være klar i år, ellers bliver det klar næste år, fortalte Kirstine Uhrbrand.

At festivalpladsen kommer på elnettet, betyder også, at campingpladsen kan få strøm. Det er ifølge den administrerende direktør noget der har været ønske om i flere år.

På årets festival er Lucinda Williams det helt store scoop. Hun er blandt de førende kvinder på den amerikanska americana-scene.Fotograf: André Thorup
På årets festival er Lucinda Williams det helt store scoop. Hun er blandt de førende kvinder på den amerikanska americana-scene.Fotograf: André Thorup

Ændringer og overraskelser på festival: Strøm, vegansk mad og western-feel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce