Årets bygningspriser uddelt: Se hvem der vandt

Det er en stor ære at modtage prisen, sagde Minna Sorberra, da hun sammen med ægtefællen Josef modtog Tønder Kommunes bygningspris i kategorien kulturarv for istandsættelsen af Ballums ældste hus. Foto: Uwe Iwersen

Årets bygningspriser uddelt: Se hvem der vandt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Kommune uddelte tirsdag bygningspræmier i tre forskellige kategorier. Ballums ældste hus og Møgeltønders tidligere fattighus var blandt modtagerne.

BAALUM: - Det må være arkitektens svendestykke.

Murermester Josef Sorberra, Ballum, var synligt glad og begejstret, da han tirsdag formiddagen lukkede døren op til det, der formentlig er Ballums ældste hus.

Huset var delvist blevet ødelagt ved en brand i 2011, og efter at have stået tomt og forladt i nogle år har håndværkerne haft deres gang på matriklen de seneste fire år.

- Jeg er næsten forskrækket over, at det nu er færdig. Fremtiden er lidt uvis, men huset skal bruges. Det skal ikke stå som et museum, siger Josef Sorberra.

Hvad enten huset på Harknagvej 23 i Husum Ballum ender med at blive udlejet eller solgt, så bliver det med bevis på, at bygningen er noget ganske særligt. Minna og Josef Sorberra og deres lille perle af et hus er nemlig blandt de tre modtagere af bygningspræmier, som Tønder Kommune uddeler.

Det skete tirsdag med første stop i Ballum. Herfra gik turen til Møgeltønder, og sidste station var Højer.

At uddele bygningspræmier er en festdag. Rundt om i alle hjørner af kommunen er der høj bevidsthed om bygningskulturens værdi og betydning for vores hverdag og vores fællesskab.
Bo Jessen (V), formand for teknik- og miljøudvalget, Tønder Kommune
Bygningspræmier
Tønder Kommune har uddelt bygningspræmier hvert år siden 2011.Alle kan være med til at foreslå kandidater til prisen, og på baggrund af de indkomne forslag vælger teknik- og miljøudvalget årets vindere.

Der uddeles præmier i tre kategorier, henholdsvis kulturarv, nybyggeri/renovering og erhvervsbyggeri.

Præmien består af et kontant beløb på 5.000 kr. og en messingplakette til at sætte på bygningen, så alle kan se, at bygningen er noget særligt.
Humøret var højt, og glæden stor, da Carina og Thomas Thimsen modtog bygningsprisen for deres nyopførte hjem på adressen Kogen 1 i Møgeltønder. Til højre er det udvalgsformand Bo Jessen, der overrakte prisen. Foto: Uwe Iwersen

Foto: Foto: Uwe Iwersen

Kulturarv

Huset på Harknagvej har spor helt tilbage til 1633. Renoveringen fra brandtomt til kulturarvsperle er foregået i tæt samspil mellem ejerne og arkitekt Steffen Søndergaard. Det var ham, der stod i spidsen for blandt andet Slotsfeltladen i Møgeltønder og A. P. Møller-projektet med renovering og forskønnelse af mange ejendomme i Østerende og Vesterende Ballum. Josef Sorberra udførte som den lokale murermester en del af opgaverne.

- I starten kom vi ikke så godt ud af det med hinanden, men hen ad vejen fandt vi melodien. Derfor spurgte jeg ham til sidst, om han ville se på mit brændte hus, husker Josef Sorberra.

Det ville Steffen Søndergaard gerne.

Harknagvej 23 er udført er udført med en indvendig, stolpebærende konstruktion.

- Det er en del af den vestslesvigske bygningskultur, forklarer arkitekten om den fredede bygning, hvor der under den både nænsomme, men gennemgribende renovering er kælet for detaljerne. Det gælder blandt andet sandstensgulvet i entreen. Det lå oprindeligt i Højer Kirke, men blev taget ud under en renovering for 10 år siden. Flere indvendige vægge er forsynet med hollandske fliser. Det stammer fra en gammel marskgård, der brændte for et par år siden, fortæller Josef Sorberra.

Han og hustruen modtog bygningsprisen i kategorien kulturarv, og de fik rosende ord med på vejen af udvalgsformand Bo Jessen (V).

- At uddele bygningspræmier er en festdag. Rundt om i alle hjørner af kommunen er der høj bevidsthed om bygningskulturens værdi og betydning for vores hverdag og vores fællesskab. Alle steder er der stor vilje til at bruge ressourcer og yde en indsats for at sikre og videreudvikle bygningskulturen. Denne bevidsthed og vilje er virkelig en fest og en præmie værd, sagde Bo Jessen.

Her skal skiltet være: Arkitekt Steffen Søndergaard og Minna Sorberra blev hurtigt enige om en kommende placering. Nu gælder det bare om at få myndighedernes accept. For huset Harknagvej 23 i Ballum er fredet. Foto: Uwe Iwersen

Fattighus

Uddelingsfesten fortsatte tirsdag hos Carina og Thomas Thimsen i Møgeltønder på adressen Kogen 1.

I mere end fire år havde de renoveret på Møgeltønders tidligere fattiggård, og lige som arbejdet var ved vejs ende, brændte hele herligheden den 25. november 2015.

Men parret med de i alt fem børn lod sig ikke slå ud. Deres stråtækte vinkelbygning på godt 300 kvadratmeter blev opført i 2017-2018, og bygningen fremstår som et flot og indbydende hjem.

- Men vi har også forsøgt at bevare lidt af husets gamle sjæl, siger Carina Thimsen og fortæller, at husets ud over at have fungeret som fattiggård også har været anvendt som lejr for russiske krigsfanger og endda som byens brandstation.

I dag byder huset under det 750 kvadratmeter store stråtag på store rummelige stuer og opholdsrum samt syv nummererede værelser. Og så er der ikke mindst gildesalen med god plads til over 50 gæster.

Højer Pølsers butik i Søndergade 1 løb med årets bygningspris inden for kategorien
Højer Pølsers butik i Søndergade 1 løb med årets bygningspris inden for kategorien "erhvervsbyggeri". Foto: Tønder Kommune

Tilbage til fortiden

Prisen inden for kategorien "erhvervsbyggeri" gik til Højer Pølser med brødrene Gerd og Jan Møller i spidsen. De har i 2018 renoveret butiksbygningen i Søndergade 1 i Højer og ikke mindst tilbageført bygningen til dens oprindelige stil.

- Gadefacaden og gavlen hen mod Torvet er ommuret og istandsat, og der er tilbygget et vindfang, som indgang til butikken. Tidligere var gadefacaden og gavlen flisebeklædt med store liggende butiksvinduer. Ved ombygningen og tilbageførslen er der opnået harmoni i den samlede bygning, og bygningens fremtræden er med til at understøtte hele gademiljøet og har givet et løft til bymiljøet, skriver Tønder Kommune om baggrunden for at netop Højer Pølser løb med årets pris.

Blandt detaljerne, som Carina  og Thomas Thimsen under genopbygningen af deres brændte hus har kælet for, er gennemgående trægulve. Udvendig er årstallet 2017 kommet op på vestgavlen sammen med ejernes initialer. Foto: Uwe Iwersen

Der er lavt til loft i huset Harknagvej 23. Huset er på 75 kvadratmeter. Renoveringen har kostet flere millioner kroner, som forsikringen har betalt. Foto: Uwe Iwersen
Der er lavt til loft i huset Harknagvej 23. Huset er på 75 kvadratmeter. Renoveringen har kostet flere millioner kroner, som forsikringen har betalt. Foto: Uwe Iwersen
Foto: Foto: Uwe Iwersen
Udvalgsformand Bo Jessen betegnede huset på Harknagvej 23 som
Udvalgsformand Bo Jessen betegnede huset på Harknagvej 23 som "en perle". Foto: Uwe Iwersen
Foto: Foto: Uwe Iwersen
Humøret var højt, og glæden stor, da Carina og Thomas Thimsen modtog bygningsprisen for deres nyopførte hjem på adressen Kogen 1 i Møgeltønder. Til højre er det udvalgsformand Bo Jessen, der overrakte prisen. Foto: Uwe Iwersen
Humøret var højt, og glæden stor, da Carina og Thomas Thimsen modtog bygningsprisen for deres nyopførte hjem på adressen Kogen 1 i Møgeltønder. Til højre er det udvalgsformand Bo Jessen, der overrakte prisen. Foto: Uwe Iwersen
Foto: Foto: Uwe Iwersen
Carin og Thomas Thimsen har et ældre oliemaleri af deres ejendom i Møgeltønders sydligste udkant. Foto. Uwe Iwersen
Carin og Thomas Thimsen har et ældre oliemaleri af deres ejendom i Møgeltønders sydligste udkant. Foto. Uwe Iwersen
Foto: Foto: Uwe Iwersen
Huset Harknagvej 23 betegned som en egnstypisk bygning i rød, blank mur med tidstypiske detaljer og frontkvist over hoveddøren. Foto. Uwe Iwersen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce