Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

90 år: Dagmar Pallesen


90 år: Dagmar Pallesen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagmar Pallesen fylder torsdag den 22. juni 90 år.

Hun er født som yngste datter af købmand Bodil og Andreas Petersen i Rangstrup. Hun voksede op i Rangstrup, og efter ophold på Gerlev Gymnastikhøjskole, Skibelund, Askov og Rødding Højskole blev hun køkkenleder på Rødding Højskole. I 1954 giftede Dagmar sig med øvelsesskolelærer og senere frimenighedspræst i Bovlund, Erling Pallesen. De har fem børn, 12 børnebørn og indtil videre fem oldebørn.

Dagmar sætter med sin virketrang et markant præg på familien og de nærmeste omgivelser. Som nygift startede og ledede hun gymnastik og dilettant i Bylderup og Ellehus. Da skolen i Ellehus lukkede, var Dagmar en central spiller i Roskilde Kommunes køb af skolen, der fortsatte som lejrskole.

Dagmar har skabt et gæstfrit hjem til glæde for familien og venner. Gennem bl.a. læse- og studiekredse har Dagmar og Erling bidraget til en levende udveksling om tidens spørgsmål med naboer, gamle venner og tidligere kolleger.