800 er klar til triatlon i Agerskov

Agerskov Triatlon har vokseværk - årets udgave med over 800 deltagere bliver den største til dato. Arkivfoto: André Thorup

800 er klar til triatlon i Agerskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filosofien i Agerskov er klar - triatlon er for alle. Det budskab er godt 800 deltagere klar til at støtte op om, når det hidtil største Agerskov Triatlon løber af stablen senere i maj.

AGERSKOV: I vandet, i løb og på cykelhjul boomer Agerskovs årligt tilbagevendende triatlon, som har lidt af et twist. Det er nemlig et løb, alle kan deltage i, og med en aldersspredning på 90 år samler løbet i den grad generationerne. I år ventes der cirka 800 deltagere til start, hvilket er en ny rekord.

- Det er fjerde gang, vi laver triatlon. Forhistorien er, at vi havde vores eget triatlon som efterskole, og det samme havde friskolen også. Så slog vi det hele sammen, og nu er det et løb, der har tidtagning med chip og deltagere fra hele byen - det er alt fra børn i daginstitution, børnehave og folkeskoleelever til ældre fra plejehjemmet, der deltager - alle kan være med, forklarer han.

- Det tager selvfølgelig noget tid at få det hele på benene, men uden de godt 50 frivillige, så var det ikke til at gøre. Det betyder virkelig meget for os, at de stiller op og giver en hånd med.
Lars Hygum, viceforstander på Agerskov Ungdomsskole
Agerskovs triatlon er lidt utraditionelt, for alle kan være med. Derfor er distancerne også tilpasset, så alle og enhver kan få en god tirsdag i sportens tegn. Arkivfoto: André Thorup
Agerskovs triatlon er lidt utraditionelt, for alle kan være med. Derfor er distancerne også tilpasset, så alle og enhver kan få en god tirsdag i sportens tegn. Arkivfoto: André Thorup

Stor frivillig indsats

At organisere et løb med 800 deltagere er ingen lille opgave, og det kræver hvert år en stor indsats fra lokale frivillige at få løbet stablet på benene. Omkring 50 frivillige tager en dag ud af kalenderen tirsdag den 21. maj, når Agerskov Triatlon afvikles, men forud går også en masse planlægning. Planlægning, der gerne skal få det hele til at passe perfekt sammen, forklarer Lars Hygum:

- Det tager selvfølgelig noget tid at få det hele på benene, men uden de godt 50 frivillige, så var det ikke til at gøre. Det betyder virkelig meget for os, at de stiller op og giver en hånd med.

Agerskov Triatlon består af forskellige distancer, så man kan altid finde en klasse, der passer til ens niveau. Den største udfordring finder man i den såkaldt åbne klasse, hvor der står 400 meters svømning, 18 kilometers cykling og 4,6 kilometers løb på programmet, men med knap 90 år mellem dåbsattesten på yngste og ældste deltager, er programmet tilpasset til publikum, forklarer Lars Hygum:

- Dem fra dagplejen og børnehaven bader - så løber de en omgang rundt om Agerskov Ungdomsskole på en kilometer, og runder af på en bane, vi laver til cykler og mooncars. Indskolingen svømmer 50 meter, cykler 3,5 km og løber 800 meter, og sådan er distancerne ellers gradueret op mod den store, åbne klasse, forklarer han og tilføjer:

- Plejehjemmet er også med. De kommer med sofacykler og kører en tur, så jo - alle kan være med.

Den store distance byder på 800 meter i svømmehallen, 18 kilometer på cyklen og 4,6 kilometers løb. Grafik: Agerskov Triatlon
Den store distance byder på 800 meter i svømmehallen, 18 kilometer på cyklen og 4,6 kilometers løb. Grafik: Agerskov Triatlon
Foto: Nicolai Hansen

800 er klar til triatlon i Agerskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce