Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


50 brandfolk i aktion ved natlig gårdbrand

Et stort opbud af brandfolk kunne ikke redde staldbygningen, der ses baggrunden. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

50 brandfolk i aktion ved natlig gårdbrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandfolk fra fem lokale værn samt Beredskabsstyrelsen deltog i en storstillet slukningsindsats på en nedlagt landejendom i Øster Gammelby natten til torsdag. Branden kostede to heste livet.

VISBY: Omkring 50 brandfolk fra fem lokale værn var natten til torsdag i aktion for at bekæmpe en voldsom brand i en nedlagt landejendom i Øster Gammelby vest for Bredebro.

To heste var fanget i en brændende staldlænge.

- Dem fik vore røgdykkerede reddet ud, og de blev tilset af en dyrlæge. Desværre viste det sig senere, at ingen af de to klarede det, oplyser indsatsleder ved Brand & Redning Sønderjylland, Thomas Sørensen.

Vi kunne ikke helt forhindre, at ilden fik fat i stuehusets tag, men vi lykkedes med at forhindre, at ilden bredte sig ned i bygningen.
Thomas Lund Sørensen, indsatsleder, Brand & Redning Sønderjylland, Tønder

Midt om natten

Alarmen fra ejendommen kom kl. 23.37. Ud over de to heste var brandfolkenes største bekymring at få gasflasker ud af den brændende bygning. Det lykkedes, men stalden stod ikke til at kunne reddes og udbrændte.

Brandfolkenes indsats var efterfølgende primært koncentreret om at redde stuehuset. Det lykkedes delvis.

- Vi kunne ikke helt forhindre, at ilden fik fat i stuehusets tag, men vi lykkedes med at forhindre, at ilden bredte sig ned i bygningen, siger Thomas Sørensen.

Masser af vand

For at komme ilden i tagkonstruktionen til livs sendte indsatslederen bud efter Tønder Brandværns store stigevogn. Slukningsindsatsen resulterede i, at bygningen blev reddet fra at udbrænde, men der skete omfattende vandskader.

- Huset er ikke beboeligt på nuværende tidspunkt, så beboerne skal genhuses, oplyser indsatslederen.

Ud over de lokale brandfolk fra værnene i Visby, Bredebro, Højer og Tønder deltog også en tankvogn fra Løgumkloster i slukningsarbejdet. Også Beredskabsstyrelsen sendte mandskab til Øster Gammelby.

- Da der var mest pres på, var omkring 50 brandfolk i aktion, fortæller Thomas Sørensen.

12 timers indsats

Efterslukningsarbejdet stod på hele formiddagen, og de sidste brandfolk forlod stedet og satte kursen mod brandstationerne ved middagstid efter mere end 12 timers indsats.

Årsagen til branden er endnu ikke fastlagt. Det forventes at ske i forbindelse med en brandundersøgelse, som politiet foretager i løbet af de kommende dage.

- Det bliver først i den næste uge, hvor vi får noget assistance. Men der er ikke noget, der virker mistænkeligt, siger lederen af lokalpolitiet i Tønder, politikommissær Søren Rønnow.

Blandt de forhold, eksperterne skal se på, er ejendommens halmfyr.

50 brandfolk i aktion ved natlig gårdbrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.