43-årig mand dræbt i eksplosionsbrand


43-årig mand dræbt i eksplosionsbrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den mand, der torsdag blev alvorligt kvæstet i en voldsom brand i Bredebro, er død torsdag eftermiddag, oplyser politiet.

Bredebro: Den 43-årige mand, der torsdag blev fløjet til Rigshospitalet efter en voldsom eksplosionsagtig brand på en ejendom i Bredebro, er afgået ved døden. Det bekræfter vagtchef Bjørn Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi over for JydskeVestkysten.

Mandens pårørende er underrettet.

Manden var på arbejde i ejendommen, da eksplosionen skete og branden brød ud.

Han blev hastigt fløjet i helikopter til Rigshospitalet, der har en særligt specialiseret afdeling for brandsår.

Men mandens liv stod ikke til at redde. Han døde omkring klokken 15.20, oplyser politiets vagtchef.

Der var ikke andre personer til stede i bygningen, da branden brød ud, og da ejendommen er fritliggende var der heller ikke fare for at, at ilden skulle sprede sig til andre bygninger.

En 43-årig mand er død efter en brand på Birkevej i Bredebro. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
En 43-årig mand er død efter en brand på Birkevej i Bredebro. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Søger forklaring

Fordi det skete på en arbejdsplads, er det også blevet en sag for Arbejdstilsynet.

Myndighederne har allerede torsdag eftermiddag været første gang på stedet sammen med politiets brandefterforskere.

Brandefterforskningen fortsætter i næste uge, oplyser vagtchefen.

Indtil den tekniske efterforskning er afsluttet, er det ikke muligt at give en forklaring på, hvad der præcist skete i forbindelse med den voldsomme ulykke.

Omkring 30 brandfolk deltog i slukningsarbejdet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Omkring 30 brandfolk deltog i slukningsarbejdet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

30 brandfolk

Indsatsleder hos Brand & Redning Sønderjylland, Bent Hansen, fortæller, at der var omkring 30 brandfolk i gang med slukningsarbejdet.

Meldingen om branden kom torsdag klokken 11.32, og der kom hurtigt hjælp fra værnene i Bredebro, Løgumkloster, Visby, en tankvogn fra Skærbæk samt en stigevogn fra Tønder.

Eftersom branden havde eksplosionsagtig karakter, gik det meget hurtigt, og der var derfor ikke meget tilbage at redde for de mange brandfolk.

- Allerede da de første brandfolk ankom til ejendommen, stod flammerne op af taget og ud gennem vinduerne, siger indsatsleder Bent Hansen.

Der var ikke fare for, at den voldsomme brand bredte sig til andre bygninger. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der var ikke fare for, at den voldsomme brand bredte sig til andre bygninger. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

43-årig mand dræbt i eksplosionsbrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce