35 deltagere var med Historisk Forening for Bredebro og Omegn på grænsetur

Deltagerne i Historisk Forening for Bredebro og Omegns grænsetur besøgte Rudbøl, hvor man lige var en "tur over grænsen" fra 1920. Privatfoto

35 deltagere var med Historisk Forening for Bredebro og Omegn på grænsetur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bredebro: Det var ikke bare "lige på grænsen", men faktisk en særdeles vellykket udflugt langs 1920-grænsen, som Historisk Forening for Bredebro og Omegn bød 35 deltagere på lørdag den 29. juni.

På turen var der god opbakning fra Arkivsamvirket, der er en sammenslutning af de 13 lokalhistoriske arkiver i Tønder Kommune, idet alle arkiver var inviteret med på turen. Det fortæller Gunnar Jensen fra Historisk Forening

Overinspektør Elsemarie Dam-Jensen fra Kulturhistorie Tønder var en vidende og kyndig guide på turen, der gik fra Bredebro via Trøjborg og Sejerslev til grænsen i Rudbøl. Undervejs blev der fortalt om Trøjborg, både fakta og lidt mere tvivlsomme, men underholdende, historier.

I Rudbøl gik de fleste deltagere over landegrænsen, der går midt på gaden - uden at vise pas, og det lykkedes også at komme tilbage til Danmark igen uden problemer.

Derfra gik turen over Ubjerg og Sæd til Grøngaard, og derefter til Lydersholm og Rens. Alle steder blev der fortalt om de ændringer, grænsedragningen i 1920 havde medført, om grænsegendarmkorpset, og om selve grænsedragningen.

Fra Rens gik det via Store Jyndevad med forsøgsstationen, der spillede en stor rolle i udviklingen af landbruget og skovdriften i Sønderjylland efter Genforeningen, til de østlige grænseovergange.

Der var 35 deltagere i grænseturen, der var tilsmilet af flot vejr. Arkivsamvirket var godt repræsenteret idet alle arkiver var inviteret til at deltage. Museuminspektør Elsemarie Dam-Jensen var guide. Privatfoto
Der var 35 deltagere i grænseturen, der var tilsmilet af flot vejr. Arkivsamvirket var godt repræsenteret idet alle arkiver var inviteret til at deltage. Museuminspektør Elsemarie Dam-Jensen var guide. Privatfoto

Kaffe hos Annies Kiosk

Gunnar Jensen fra Historisk Forening fortæller videre, at man i Kruså så det tidligere toldhus og monumentet for Folke Bernadotte, også mindestenen med ordene "I skal ikke blive glemt" rettet til de danske sydslesvigere, kom man forbi. Der sluttedes af med kaffepause ved Annies Kiosk i Kollund efter en flot tur langs Fjordvejen.

Undervejs hjem gjorde man også holdt ved Søgård kaserne. Det er første gang, at en lokal forening har inviteret Arkivsamvirket på sådan en tur, men alle var enige om at initiativet er værd at arbejde videre med.

Historisk Forenings grænsetur fulgte 1920-grænsen med besøg i flere byer på ruten. Privatfoto
Historisk Forenings grænsetur fulgte 1920-grænsen med besøg i flere byer på ruten. Privatfoto

35 deltagere var med Historisk Forening for Bredebro og Omegn på grænsetur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce