Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


- Ikke investering, men udsmykning

Wiig Hansen-værkerne fra Kulturhuset i Tønder har nu fået en fremtrædende placering i VUC's skolebygning i Haderslev. Foto: Larz Grabau

- Ikke investering, men udsmykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VUC Syd betalte mere end fem gange vurderingsprisen for de fem Wiig Hansen billeder, som skolen købte i foråret og efteråret 2016.

TØNDER/HADERSLEV: Hos VUC Syd i Haderslev har kommunikationschef Jens Egedal Degn ingen kendskab til trakasserierne omkring Wiig-værkerne i Tønder. Og han ønsker heller ikke at forholde sig til dem.

De fem malerier, som skolen købte i foråret og efteråret 2016, har fået fremtrædende placering i VUC-huset, og det er han glad for.

Wiig Hansens forsvundne værker er på væggen hos VUC

Udsmykning

Ifølge Jens Degn har VUC forud for handlerne ikke haft kendskab til Bruun Rasmussens vurdering, der samlet set lå på under 30.000 kroner.

Han kan derfor ikke svare på, hvorvidt VUC har gjort en god handel, eller det modsatte.

- Det har vi ikke umiddelbart forudsætninger for at vurdere. Der er for tiden ingen planer om at afhænde værkerne, og vi kan af gode grunde ikke forudsige, hvad værkerne måske måtte være værd i fremtiden, hvis det skulle blive aktuelt at realisere dem. Værkerne er i øvrigt ikke købt som investering, men med henblik på udsmykning af skolebygningen i Haderslev, siger Jens Egedal Degn.

Prisen

I forhold til vurderingen har VUC givet mere end fem gange prisen. Skolen købte de fem værker ad tre omgange. Af økonomisystemet fremgår, at Tønder Teater fik 120.000 kroner for tre værker.

Derudover er der betalt 18.000 kroner for et billede til Tønder Handelsskole, og 28.000 kroner for et billede fra en privat samling. Dermed løber den samlede købspris for de fem værker op i 168.000 kroner.

VUC Syd har derudover bekostet en indramning, der var nødvendigt for at beskytte billederne, der hænger offentligt tilgængelige steder, mod lys, slid mm. Indramningen har kostet 57.360 kr., hvilket bringer den samlede udgift op på godt 225.000 kr.

I Tønder Teater er formanden Palle Guldbrandsen godt tilfreds med forløbet og resultat.

- VUC har været med til at redde billederne for eftertiden, siger han.