Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tæt på og dog så langt fra for TM Tønder

TM Tønder tabte søndag 30-26 til de forsvarende mestre fra Aalborg Håndbold. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tæt på og dog så langt fra for TM Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TM Tønder måtte søndag se sig slået af Aalborg Håndbold, der i særligt angrebsspillet havde et gear mere end holdet fra grænselandet.

Tønder: Heller ikke i kamp nummer fem blev det til point til TM Tønder, der tabte 30-26 til de forsvarende mestre fra Aalborg Håndbold. Dog var det et TM Tønder-hold, der kom fra Tønder Hal 2 med skindet på næsen, til trods for at holdet fra nord havde et gear ekstra at spille i. Det var derfor også en tilfreds cheftræner, der efter kampen gjorde status.

- Det var top mod bund i dag, men jeg hæfter mig dog ved, at vi spiller med god energi. Vi aldrig giver op, men hvor vi løber tør for kræfter til sidst, har Aalborg bare hele tiden en frisk spiller, de kan skifte ind, sagde cheftræner Torben Sørensen.

Kampen i tal
TM Tønder - Aalborg Håndbold 26-30 (14-18)Stillinger undervejs: 2-7, 8-13, 10-14,

Målscorere, TMT: Rune Schrøder 6, Kristian Klitgaard 6 (5), Oliver Eggert 5, Thomas Oesen 3, Emil Bergholt 2, Thomas Clausen 1, Niclas Thyssen 1, Ulrik Eggert 1, Rolf Ravn 1

Topscorer, Aalborg: Sebastian Barthold 8

Udvisninger: TMT 4, Aalborg 1

De hurtige fløje

TM Tønder-spillerne havde i særligt første halvleg store problemer med at følge med Aalborg. Det førte tre gange til udvisninger, hvilket gjorde det yderligere svært for de rødklædte. 

- Vi havde perioder, hvor vi brændte for meget og faldt lidt ud af kampen, men jeg synes, at vi har haft flere af dem i de kampe, vi har spillet tidligere, sagde Torben Sørensen.

Særligt i angrebsspillet havde nordjyderne et ekstra gear, og TM Tønder-forsvaret fik ikke flyttet fødderne hurtigt nok, når bolden blev spillet ud til de aalborgensiske fløjspillere, der havde en rigtig god eftermiddag. Patrick Wiesmach og Sebastian Barthold scorede således 12 mål tilsammen, de ni af dem i første halvleg.

- Vi talte om i pausen, at vi skulle forsøge at lukke ned for deres spil på ydersiderne og mod fløjene, og det synes jeg egentlig, at vi lykkedes ret godt med, sagde Torben Sørensen.

"Nye" kræfter i bagkæden

I kraft af at TM Tønder er uden playmaker Kristian Stoklund, var meget af spillet og initiativet lagt over på Rune Schrøder og Thomas Oesen, der begge gjorde sig positivt bemærket med henholdsvis seks og tre mål fra distancen.

- Thomas har i et stykke tid stået lidt i skyggen af Stoklund, men det var dejligt at se, at både han og Rune gik ind og tog initiativet. De har desuden spillet i klubben i lang tid, og de kender hinanden rigtig godt, hvilket man også kunne se på banen i dag, sagde Torben Sørensen.

Lige ved og næsten

Aalborg indledte anden halvleg med en stribe af fejl i angrebsspillet. En redning fra Christian Trans på straffe og et par hurtige mål fra TM Tønder gjorde derfor, at holdet efter otte minutter fik spillet sig på 19-20, blot bagud med et enkelt mål.

TM Tønder havde tre gange muligheden for at udligne, men boldene blev enten brændt eller kastet for langt på kontra. Fra midt i anden halvleg fik Aalborg igen skruet op for koncentrationen og kom hurtigt på 19-24. TM Tønder kæmpede dog videre og fik reduceret til slutresultat 30-26.

- Jeg er glad for, at vi trods alt kunne presse dem, og jeg står lige nu med den bedste følelse i kroppen efter en kamp indtil videre i denne sæson, sagde Torben Sørensen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark