Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

TM Tønder træner efter første sejr: Vi er mentalt foran de hold, der er lige så presset som os

Sejren i weekenden over SønderjyskE var tiltrængt for TM Tønder-truppen og deres cheftræner, Torben Sørensen, der nu glæder sig over den første sejr i sæsonen. Arkivfoto: Robert Wengler

TM Tønder træner efter første sejr: Vi er mentalt foran de hold, der er lige så presset som os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der skulle ni kampe til, før TM Tønder vandt deres første kamp i sæsonen. Men holdet skal ligge i bunden - bare ikke sidst, mener cheftræneren.

TM Tønder: Tre dage efter at have hevet den første sejr i sæsonen hjem i lokalopgøret mod SønderjyskE søndag aften, er sejrsrusen så småt ved at lægge sig hos TM Tønder. Men glæden har stadig forsødet hverdagen for den sønderjyske træner og hans hold.

- Det var noget af det bedste at møde op til træning efter kampen. Da vi kom i gang, var det lige så hårdt som normalt, men den glæde og stolthed, der er i truppen gør en kæmpe forskel for motivationen, siger Torben Sørensen.

Selvom der indtil videre i sæsonen kun er blevet indkasseret point på en sejr og en uafgjort kamp, så er Torben Sørensen ikke så bekymret for sit hold.

- Vi ved godt, at vi skal ligge nede i bunden. Det er noget, vi mentalt har arbejdet med siden sæsonstart. Derfor er vi også rent mentalt foran de andre hold, der er lige så presset på point, som vi er, siger han.

At kunne se en sejr i tabellen er rart, men det er ikke pointene, Torben Sørensen har størst fokus på.

- Det vigtigste er, at vi har brudt den mentale barriere, at vi ikke kunne vinde. Det løfter os rigtig meget. Det er først efter 26 kampe, at vi skal se på pointene. Det kan hurtigt gå begge veje indtil.

Holdet er nøglen

Hvorfor det var TM Tønder, der kom sejrrigt ud af opgøret i weekenden, er cheftræneren ikke i tvivl om.

- Vi spillede som et rigtigt hold, og det er det, vi skal for at være stærke. Det var det, der gjorde udslaget i kampen, siger Torben Sørensen, mens han funderer over spillerne hos SønderjyskE HH.

- Jeg vil ikke bytte mit hold med SønderjyskE, men jeg vil gerne have nogle af deres spillere. Hvis de altså begynder at spille anderledes og som en del af holdet. For det er kernen i vores spil, siger cheftræneren.

Og at det har taget lidt tid at finde frem til kernen, erkender han.

- Spillerne har skulle lære træningsteamet at kende og omvendt. Det er vi ved at gøre nu, vi er også begyndt at lære, hvor vores spidskompetencer er, og vi tror mere på hinanden og os selv. Det er det, vi skal arbejde videre på, fortæller han.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark