Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Afklapsning: TM Tønder tabte med ti i Skanderborg

TM Tønder brændte alt for mange chancer og tabte stort til et godt spillende Skanderborg-hold. Foto: Kim Haugaard

Afklapsning: TM Tønder tabte med ti i Skanderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var et TM Tønder-hold, der i den grad fik ørerne i maskinen mod et hurtigt spillende Skanderborg-hold. TM Tønder tabte med ti mål i en kamp, hvor der ikke var meget, der fungerede.

Tønder: Det gjorde ondt på TM Tønder på udebane i Orangeriet i Skanderborg, hvor holdet havde en gennemført forfærdelig lørdag eftermiddag. Der var ikke meget, der fungerede spillemæssigt, og holdet kom således fra Skanderborg med et nederlag på 29-19 efter at have været bagud med 13 mål i anden halvleg.

- Der var slet ikke noget, der lykkedes for os. Det hang overhovedet ikke sammen, og vi faldt helt fra hinanden allerede i første halvleg, sagde en tydeligt skuffet cheftræner, Torben Sørensen, efter kampen:

- Jeg kan kun beklage over for de mange tilskuere, der havde taget turen til Skanderborg. Det er ikke en præstation, vi kan være bekendte over for hverken dem eller os selv, sagde han.

Kampen i tal
Skanderborg Håndbold - TM Tønder 29-19 (16-7)Stillinger undervejs: 5-3, 9-5, 12-6, 21-11, 25-12, 27-15

Målscorere, TM Tønder: Rune Schrøder 4, Kristian Stoklund 4, Martin Kærgaard 3, Hans Asmussen 2, Emil Bergholt 2, Ulrik Nøddesbo Eggert 1, Thomas Clausen 1, Kristian Klitgaard 1, Morten Jørgensen 1

Udvisninger: Skanderborg 4, TM Tønder 8

Intet hang sammen

TM Tønder kom ellers planmæssigt foran 3-1 efter de første fem minutter, men så begyndte fejlene og de brændte chancer ellers at hagle ned over holdet, og Tønder-spillerne havde således store problemer i begge ender af banen. Skanderborg spillede generelt med langt mere tempo og gejst, end spillerne i rødt, der havde svært ved at følge med de hurtige Skanderborg-spillere, der nemt fik spillet sig igennem et Tønder-forsvar, der stod alt for stille.

- Vi var godt forberedte på, hvad de ville komme med. Vi vidste, at de ville spille hurtigt, men vi havde bare en regulær off-day, sagde Torben Sørensen.

I angrebet havde TM Tønder-spillerne ikke problemer med at komme frem til chancerne, men det haltede med at få smidt boldene i mål. Holdet havde således 13 brændte chancer og fire tabte bolde alene i første halvleg, hvilket var med til at give hurtige og nemme mål til Skanderborg.

Mod slutningen af første halvleg forsøgte TM Tønder sig med 7-mod-6-spillet, men forspildte chancer betød i stedet, at Skanderborg fik scoret tre lette mål i et tomt TM Tønder-mål. De rødklædte måtte således gå til pause bagud med 7-16.

De mange udvisninger

TM Tønder startede anden halvleg i undertal, hvilket de også var i store dele af kampen. Holdet modtog otte udvisninger og måtte tre gange spille med to mand mindre på banen, hvilket lagde yderligere pres på holdet, der kom bagud med 13 mål midt i anden halvleg.

- Vi forsøgte med forskellige ting og konstellationer for at se, om vi kunne rette bare lidt op på det, men vores 7-6-spil og vores undertalsspil koster desværre dyrt i dag, og vi giver for mange dumme mål væk, sagde Torben Sørensen.

Skanderborg satte tempoet en smule ned til sidst, hvilket gjorde, at TM Tønder fik pyntet lidt på resultatet. Til trods for det og at de medrejsende TM Tønder-fans hujede og trommede hele vejen igennem kampen, måtte TM Tønder altså indkassere et nederlag på ti mål.

- Vi har et stort arbejde foran os i den kommende uge med at få samlet holdet sammen igen. Det er heldigvis stadigvæk tidligt på sæsonen, så vi har gode muligheder for at få rettet op på tingene til de næste kampe, sagde Torben Sørensen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark