Forældre kæmpede med vagtlæge i fire timer

For to år siden blev det, der viste sig at være en ridse på Miras ene hornhinde til en dårlig oplevelse med lægevagten for hendes mor, Bettina Lassen, og far, Ronni Westh Lassen.
Foto: Morten Thun

Forældre kæmpede med vagtlæge i fire timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sæbe: Lørdag formiddag i Dybbøl. Mira legede og hyggede sig i badekaret.

Pludselig skreg hun.

Mor, Bettina Lassen, tænkte, at hun nok havde fået sæbe i øjnene.

Men Mira blev ved med at skrige og ville ikke åbne øjnene.

Mor ringer til lægevagten, men føler sig afvist: »Sæbe kan jo svie« Og der kunne alligevel ikke gøres andet end at skylle.

Mira kan slet ikke trøstes. Mor ringer igen til lægevagten.

Der er ingen læger på konsultationen lige nu, så de skal køre til Aabenraa, hvis der skal kigges på Miras øjne.

Bettina Lassen får fat i Miras far, der er på arbejde, for hun tør ikke selv køre med et ulykkeligt barn.

Ny opringning til lægevagten. Nu er der ikke læger i Aabenraa, så de skal vente, ind til de er i Sønderborg igen om nogle timer.

I den anden af endnu to opringninger spørger Miras mor, om de ikke må køre til skadeklinikken, og det bliver efter hendes pres aftalen.

Mira er udmattet og slet ikke sig selv.

Ridse på hornhinden
Sygeplejersken går efter nogen diskussion med til at undersøge, om der kan være andet i vejen end sæbe i Miras øjne.

Det er der: En læge konstaterer, at hun har en lang ridse på hornhinden på det ene øje.

Fire-fem timer efter hyggen i badekaret er familien hjemme igen med Mira med klap for det ene øje.

Efter endnu to dage kan hun for første gang igen åbne begge øjne, som dryppes i endnu 14 dage.

Når Bettina Lassen tænker tilbage, forstår hun ikke det, hun oplevede som en afvisning:

– Enhver læge må da vide, at et barn ikke skriger så længe på grund af sæbe. Og vi kender vores eget barn. Vi er oven på den oplevelse dybt rystede og vil helst slippe for vagtlægerne. Vi føler ikke, de ser på hverken børns trav eller lytter til forældrene. Havde lægevagten lyttet første gang, ville vores datter ikke have haft ondt så længe, siger hun.

Læs hele temaet I Lægens Hænder her:
Av, mit øje
En ridse på øjets hornhinde eller brug af kontaktlinser kan føre til hornhindebetændelse, som er en alvorlig øjensygdom, der kan medføre varigt nedsat syn.

Symptomer
Stærke smerter, sløret syn, rødme i øjet og pusdannelse. Behandles med øjendråber eller –salver.

Kilde: Netdoktor.dk

Forældre kæmpede med vagtlæge i fire timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.