Team Esbjerg må nøjes med deltagelse i EHF-Cuppen

Estavana Polman og Team Esbjerg var tilbage i 2014 i finalen i EHF Cuppen mod russiske Lada Togliatti. Den turnering skal klubben være med i sæsonen 2018-19. Foto: John Randeris

Team Esbjerg må nøjes med deltagelse i EHF-Cuppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom Team Esbjerg efter bronzekampene mod Viborg HK skulle stå med en medalje om halsen, er der ingen mulighed for at komme til at spille Champions League i den kommende sæson.

Tidligere har det ellers ind i mellem været sådan, at et ekstra dansk hold har haft chancen for at snige sig med ind i gruppespillet i Champions League efter at have vundet en kvalifikationsturnering.

Team Esbjerg gjorde selv forsøget i efteråret 2015. Klubben indledte ved den lejlighed med at vinde over tyrkiske Ankara, men tabte derefter stort til rumænske Baia Mare - og så var Champions League-lyset slukket, inden det for alvor var blevet tændt.

- Dengang havde vi (Danmark, red.) kun ét hold kvalificeret direkte til Champions League. I dag har vi to kvindehold direkte med, og vi ved jo allerede nu, at det bliver København og Odense, men så er der til gengæld ikke nogen mulighed for at komme ind gennem en kvalifikation, forklarer Frank Smith, der er turneringsansvarlig hos Dansk Håndbold Forbund.

Udover de to pladser i Champions League, har Danmark tre faste pladser i EHF Cuppen.

- De tre pladser er sådan set også fordelt. Team Esbjerg vandt pokalturneringen og er derfor kvalificeret. Desuden er der en plads til FC Midtjylland og Nykøbing Falster, som blev nummer tre og fire i grundspillet, siger Frank Smith.

Så altså ikke nogen europæisk plads til Viborg HK, selvom holdet skulle gå hen at hente en bronzemedalje efter kampene mod Team Esbjerg?

- Det ved vi så faktisk ikke helt endnu. I EHF Cuppen er der mulighed for at søge om en ekstra plads, og det vil vi selvfølgelig gøre. Får vi den plads, kunne den meget nemt gå til netop Viborg.

Team Esbjerg har flere gange tidligere deltaget i EHF Cuppen. Det bedste resultat var tilbage i 2014, hvor klubben nåede finalen, hvor det blev til et samlet nederlag til Lada fra Rusland.

Team Esbjerg må nøjes med deltagelse i EHF-Cuppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce