Så har Team Esbjerg fundet deres anden nye keeper

Ine Stangvik skifter fra Team Esbjerg til København Håndbold på en toårig aftale.

Så har Team Esbjerg fundet deres anden nye keeper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norske Ine Stangvik skifter fra København Håndbold til Team Esbjerg, hvor hun i den kommende sæson skal danne keeperduo med Sandra Toft.

Der er fortsat gang i kuglepennen hos Team Esbjerg, der nu har fået deres keeperduo til den kommende sæson på plads.

Som JydskeVestkysten kunne fortælle for en god uge siden bliver den danske landsholdskeeper, Sandra Toft, det klare førstevalg i Team Esbjerg-buret i de kommende sæsoner. Hun får selskab af norske Ine Stangvik, der netop har sat sin underskrift på en toårig aftale.

26-årige Stangvik kommer til fra København Håndbold, hvor hun i de seneste to sæsoner har været førstekeeper. Hun glæder sig til en ny udfordring, og hun ved godt, at hun med stor sandsynlighed kommer til at spille andenviolin i det vestjyske.

- Jeg er helt sikker på, at vi får et godt samarbejde. Sandra er en fantastisk keeper, så det skal nok blive rigtig godt, tror Stangvik, der kender flere af Team Esbjergs spillere i forvejen.

- Hjemme i Norge var jeg i en sæson holdkammerat med Vilde Mortensen Ingstad, og hun har fortalt med en masse fine ting om klubben. Det hele virker meget professionelt og jeg har haft gode snakke med sportschefen (Thomas Hylle, red.) og de to trænere (Lars Frederiksen og Jesper Jensen, red.). Det er bestemt rare mennesker, så det bliver fantastisk at komme til og kunne koncentrere sig 100 procent om håndbolden, mener Ine Stangvik.   

Cheftræner Lars Frederiksen ser frem til at få endnu en målvogter i truppen, som kommer fra den norske håndboldkultur. 

- Ine Stangvik har stået fast for København Håndbold, hun står på et fint niveau, og hun har sine kvaliteter i hurtigheden og evnen til at læse spillet. Jeg glæder mig til at se hende i aktion for Team Esbjerg, siger Lars Frederiksen.

Sportschef Thomas Hylle er tilfreds med, at målvogterkabalen efter afgangen af Emily Stang Sando (skifter til Odense, red.) Filippa Idéhn (skifter Brest Bretagne i Frankrig, red.) til sommer nu er lagt. 

- Ine har gjort det godt i København, og jeg er overbevist om, at hun kommer til at danne et stærkt par med Sandra Toft, siger Thomas Hylle. 

Ine Stangvik er Team Esbjergs femte nye spiller til den kommende sæson. De øvrige er Sandra Toft (Larvik/Norge), Sanna Solberg (Larvik/Norge), Kristina Liscevic (Kisvárdai KC/Ungarn) og Rut Jónsdóttir (FC Midtjylland).

Så har Team Esbjerg fundet deres anden nye keeper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce