Mette Gravholt tager på medaljejagt med Team Esbjerg

Den tidligere landsholdsstreg, Mette Gravholt, er klar for Team Esbjerg. Arkivfoto: Scanpix

Mette Gravholt tager på medaljejagt med Team Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere landsholdsstreg, Mette Gravholt, bliver barselsvikar i Team Esbjerg i resten af sæsonen.

FORSTÆRKNING: Mette Gravholt skal være barselsvikar for Rikke Zachariassen og Ulrika Toft Hansen hos Team Esbjerg.

Den 33-årige stregspiller spiller resten af sæsonen i den vestjyske klub som erstatning for gravide Ulrika Toft Hansen og Rikke Zachariassen, der er på barsel.

Mette Gravholt genoptog håndboldkarrieren i november, da hun skrev under på en kontrakt med tyske Neckarsulmer, men kontrakten blev ophævet af familiære årsager. Nu er den tidligere landsholdsspiller klar til endnu et comeback - denne gang i Team Esbjerg-trøjen.

Umiddelbart er der lagt op til, at Gravholt får rollen som angrebsstreg, mens stregkollega Vilde Ingstad kan gøre brug af sine kræfter i begge ender af banen.

- Jesper (cheftræner Jesper Jensen, red.) solgte ideen om en kontrakt på, at de godt kunne bruge en lidt fandenivoldsk én som mig i truppen. Jeg er en type, der tager ansvar og kan lide at være en ledertype, uden at jeg vil komme bragende ind. Håndboldmæssigt ligger mine spidskompetencer i angrebsspillet, og da Team Esbjerg har flere spillere, der er gode til at se stregen, ser jeg mine største muligheder i den del af spillet, siger Mette Gravholt i en pressemeddelelse.

Højner medaljechancerne

Jesper Jensen ser frem til igen at have to stærke stregspillere til rådighed.

- Vilde har gjort det fantastisk på stregen, med Mette får vi mulighed for at give hende pauser og i perioder spille med to stregspillere. Angrebsmæssigt er hun formentlig Danmarks bedste stregspiller, men derudover kommer hun som person med en power, der forhåbentlig kan give holdet nogle ekstra procenter. Hun skal ikke bare hjælpe os, men gøre en forskel og tage ansvar i de kampe på højeste niveau, der snart kommer. Mette skal højne vores chancer for at tage medaljer i denne sæson, siger træneren.

Team Esbjerg spiller pokalkamp ude mod 2. divisionsholdet Kolding IF onsdag aften.

Mette Gravholt tager på medaljejagt med Team Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce