Jesper Lange til Ringkøbing

Jesper Lange nåede at spille for EfB, AGF og Helsingborg, inden han tog et skridt nedad i karrieren. Arkivfoto.

Jesper Lange til Ringkøbing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere EfB-angriber fortsætter karrieren i nyt spor på lavere niveau.

Han havde håbet på en fuldtidskontrakt som spiller i sin tidligere klub, EfB - det endte med en deltidskontrakt som både spiller og træner i 2. divisionsklubben Ringkøbing.

32-årige Jesper Lange tager et par skridt nedad i fodbold-hierarkiet og tiltræder en toårig kontrakt som spillende assistenttræner i Ringkøbing. Cheftræner Nicolai Wael får således både glæde af Langes sportslige kvaliteter, der må formodes at være mere end rigelige til at blive en profil i 2. division, og Langes menneskelige kvaliteter, der som bekendt er på allerhøjeste niveau. Lange skal ved siden af fodbolden arbejde hos en af klubbens store sponsorer, Det Faglige Hus.

- Jeg har jo været ude med en korsbåndsskade i et længere stykke tid og vil meget gerne tilbage på fodboldbanen. Jeg har selv en følelse af, at jeg ikke er så gammel, men det er svært, når man kommer tilbage fra sådan en skade, siger Lange til fodbold-hjemmesiden www.bold.dk. Angriberen forklarer, at Ringkøbing relativt tidligt i hele processen henvendte sig til ham. - De tilbød mange af de ting, som jeg synes er spændende ved fodbold, og som også gav noget ansvar, hvor jeg kan lave noget coaching og få lov til at arbejde med spillerne, ud over selv at spille. Jeg synes, det er en perfekt måde at komme tilbage på fodboldbanen. At kunne kombinere de ting og få taget min A-trænerlicens og forhåbentlig gøre det så godt, så det kan være, der åbner sig nogle muligheder. Både på træner- eller spillervejen, siger Jesper Lange.

Jesper Lange til Ringkøbing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce