Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nyt valgforbund: Venstre og DF slår sig sammen med Fremskridtpartiet

Valgforbundene til kommunalvalget i Ringkøbing-Skjern er nu på plads. Tegning: Nex

Nyt valgforbund: Venstre og DF slår sig sammen med Fremskridtpartiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det handler om at samle borgerlige stemmer op, lyder Venstres begrundelse for nu også at indgå valgforund med Fremskridtspartiet.

Ringkøbing-Skjern: Venstre og Dansk Folkeparti har overraskende indgået valgforbund med Glistrups gamle parti.Det bekræfter formand for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune Jens Nicolai Vejlgaard.

For nyligt stod Fremskridtspartiet ellers helt alene, men siden er det lille parti altså blevet inviteret indenfor hos Venstre og Dansk Folkeparti. Begrundelsen er ifølge Venstres kommuneformand klar:

- Det handler om at samle borgerlige stemmer op, siger han.

Dansk Folkepartis spidskandidat Kristian Bøgsted formulerer det lidt anderledes.

- Fremskridtspartiet henvendte sig, og skulle de ikke få stemmer nok, at ville det være ærgerligt, hvis deres stemmer gik til spilde. Derfor var vi helt enige om at sige ja til et valgteknisk samarbejder, siger han.

Det er ingen hemmelighed af Fremskridtspartiet har haft overordentligt svært ved at tiltrække vælgere i Ringkøbing-Skjern. Ved valget for fire år siden blev det således kun til 172 stemmer eller en halv procent af stemmerne. Hvis partiet heller ikke får stemmer nok denne gang, vil de tilfalde valgforbundet.

Det lave stemmetal fra sidst har dog ikke taget modet fra spidskandidat Niels Erik Mortensen, der er klar til at prøve igen sammen med de to øvrige kandidater fra Fremskridtspartiet.

Det har ikke været muligt at træffe Niels Erik Mortensen fra Fremskridtspartiet for en kommentar til valgforbundet.

Ifølge valgmatematikken er det dog tvivlsomt at de små partier kommer til at nyde godt af valgforbundet. Netop derfor ses det ofte at mindre partier slår sig sammen for at undgå stemmespild.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har Kristendemokraterne, Fjordlisten, Liberal Alliance og Konservative indgået valgforbund. Det samme har Socialdemokratiet og Radikale, mens SF og Enhedslisten har slået sig sammen i et rødt valgforbund.