Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

92 kandidater klar: Mændene kommer til at dominere stemmesedlen

Arkivfoto

92 kandidater klar: Mændene kommer til at dominere stemmesedlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er langt mellem de kvindelige kandidater til kommunalvalget i Ringkøbing-Skjern - 75 procent af kandidaterne er nemlig mænd. Ærgerligt, siger en af de kvindelige kandidater.

Ringkøbing-Skjern: Der bliver kandidater nok at vælge i mellem, når kommunalvalget løber af stablen sidst i november. Hele 92 mænd og kvinder har nemlig meldt sig klar til det kommende valg, da fristen udløb torsdag.

Listen byder på en stor overvægt at mandlige kandidater, som udgør hele 75 procent. Det er en skam, at der ikke er flere kvindelige kandidater, mener byrådsmedlem Trine Ørskov (S).

- Der findes et stort uudnyttet kvindeligt potentiale derude, så det er ærgerligt, at der ikke er flere kvindelige kandidater. I sidste ende betyder det, at der bliver en ubalance mellem kønnene i byrådet. Kvinder bidrager med nogle andre nuancer end mændene, siger hun og understreger, at nuancerede beslutninger er bedre beslutninger.

Tre partier har slet ingen kvinder på listen, nemlig Radikale, Fjordlisten og Liberal Alliance. Mens Socialdemokratiet og SF næsten har lige mange mænd og kvinder opstillet.

Venstre, der har seks kvinder på sin liste, kan bryste sig af at have det største kandidatfelt med i alt 26 navne. Det er dog en lille håndfuld færre, end partiet ellers havde sat næsen op efter.

- Vi har haft et par stykker, der har trukket sig, men der er også kommet et par nye til. Vi er glade for at have en liste med nogle meget kompetente kandidater, hvor alle har en ønske om at blive valgt til byrådet, og det er jeg meget tilfreds med, siger Venstres kommuneformand Jens Nicolai Vejlgaard.

Fremskridtspartiet har med tre kandidater færrest på listen af de 12 partier, som har meldt sig klar til valget, efterfulgt af Liberal Alliance og Konservative, der begge hver har fire kandidater på deres lister.

De i alt 92 kandidater skal kæmpe om 29 pladser i Ringkøbing-Skjerns byråd.