Vort jobcenter er næstbedst i Danmark: Ringkøbing-Skjern fastholder topplacering

Vort jobcenter ligger stadig i top. Arkivfoto.

Vort jobcenter er næstbedst i Danmark: Ringkøbing-Skjern fastholder topplacering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagbevægelsens jobcenterindeks viser, at de stadig gør et godt arbejde på Ringkøbing-Skjern Kommunes jobcenter.

RINGKØBING-SKJERN: Vi ligger stadig i top, men har dog måttet afgive førstepladsen til Holstebro og "nøjes" med andenpladsen lige foran Vejen Kommune.

Sådan ser fagbevægelsens jobcenterindeks for 2019 ud, og dermed har vi mistet den førsteplads, vi havde i 2018.

- Jeg er rigtig glad for, at vi fastholder en høj placering som nummer to. Det illustrerer værdien af de prioriteringer, vi har i vores kommune, og som kommer til udtryk i beskæftigelsesudvalget men også i de mange fora, hvor aktørerne er samlet for at trække på samme hammel, siger den lokale LO-formand, byrådsmedlem Helge Albertsen.

Jobcenterindekset er udarbejdet for at kunne give et øjebliksbillede af jobcentrenes aktive indsats målt på fem forskellige indsatsområder:

Aktiveringsomfang generelt, brug af opkvalificering og uddannelse i aktiveringsindsatsen, længde af ledighedsperioder, længde af sygedagpengeperioder og overledighed blandt indvandrere.

Ringkøbing-Skjerns flotte placering skyldes, at vi ligger højt på især områderne uddannelsesandel, varighed af sygedagpenge og merledighed blandt ikkevestlige indvandrere.

Uddannelse vejen frem

Sygedagpengeperioden er i gennemsnit 5,9 uger kortere i Ringkøbing-Skjern end resten af landet. Samtidig ligger Ringkøbing-Skjern jobcenters uddannelsesandel på 31,9 procent og dermed 9,1 procent højere end landsgennemsnittet.

Vi ligger dog ikke på førstepladsen, hvilket Helge Albertsen gerne havde set.

- Selvfølgelig havde jeg håbet på en topplacering, når det gælder uddannelse, og derfor må vi stræbe efter, at det er et redskab, der skal bruges endnu mere, siger han.

- Med de stærkt stigende krav til uddannelse og kvalifikationer på et mere og mere digitaliseret arbejdsmarked er uddannelse vejen frem for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, fastslår Helge Albertsen.

Fagbevægelsen understreger, at jobcenterindekset har fokus på, om de arbejdsløse møder den bedst mulige indsats i jobcentrene til at komme tilbage til arbejdslivet.

Vort jobcenter er næstbedst i Danmark: Ringkøbing-Skjern fastholder topplacering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce