Vi kan ikke bære at lukke midt i et skoleår

Holdet på Vostrup Efterskole ville til efteråret kun bestå af 34 elever. Der er for lidt til at økonomien kan løbe rundt. Arkivfoto

Vi kan ikke bære at lukke midt i et skoleår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beslutningen om at lukke Vostrup Efterskole blev taget torsdag aften. Personalet er opsagt, og en konkurs venter forude.

VOSTRUP: Beslutningen om at lukke Vostrup Efterskole, som har specialiseret sig i musik og teater, blev taget med et tungt hjerte.

-Jeg har det godt nok skidt med det. Vi har troet på det og kæmpet for det, så det var lidt af en nedtur at skulle træffe beslutningen i torsdags, efter at vi havde set budgetterne, fortæller Ole Marzec, efterskolens bestyrelsesformand.

- Men der er kun 34 elever tilmeldt, og vi kan ikke bære at starte op og så lukke midt i et skoleår. Så skal vi sende elever videre til andre skoler, og forældrene mister de skolepenge, som de har betalt. Så vil vi hellere trække stikket nu, forklarer Ole Marzec om den triste beslutning.

Vostrup Efterskole har været en central del af den lille landsby. Men nu lukker skolen. Foto: Jørgen Kirk
Vostrup Efterskole har været en central del af den lille landsby. Men nu lukker skolen. Foto: Jørgen Kirk
Foto: Jørgen Kirk/Jørgen kirk

Troede det gik frem ad

Der skal mindst 55 elever til for at gennemføre et skoleår. Efter nogle år med nedgang i elevtallet, begyndte det sidste år at gå fremad med et elevtal på 60.

- Så vi troede, at vi var på vej op, siger Ole Marzec. Men i foråret så det kommende elevtal usædvanligt lavt ud.

Skolen har kørt en reklamekampagne for at få flere tilmeldte, men trods mange positive reaktioner har det ikke givet tilmeldinger.

- Interessen for teater og musik har været faldende de senere år, og samtidig er der kommer flere efterskoler, som tilbyder det, fortæller bestyrelsesformanden på spørgsmålet om, hvad der kan være årsagen.

Vostrup Efterskoles bygninger indgår i det kommende konkursbo. Det betyder også, at forstander Henrik Munch Søndergaard og familie sandsynligvis skal finde en ny bolig. Foto: Jørgen Kirk
Vostrup Efterskoles bygninger indgår i det kommende konkursbo. Det betyder også, at forstander Henrik Munch Søndergaard og familie sandsynligvis skal finde en ny bolig. Foto: Jørgen Kirk
Foto: Jørgen Kirk/Jørgen kirk

Ansatte er sagt op

Næste skridt er nu en konkursbegæring.

- Vi har meddelt Nykredit og lærernes fagforening, at vi ikke kan starte næste skoleår op. Så skal enten de eller vi selv begære skolen konkurs, forklarer Ole Marzec.

Vostrup Efterskole har 13 ansatte, der tæller lærere, køkkenpersonale og administration. Ifølge bestyrelsesformanden bor langt de fleste i nærområdet. De er blevet opsagt med øjeblikkelig virkning og er fritstillet. Lønnen vil i opsigelsesperioden blive betalt af Lønmodtagernes Garantifond.

- Det er ikke sjovt. Det er svært for alle, siger Ole Marzec.

Vostrup Efterskole ejer bygningerne, heriblandt også Vostrup Musikhus, som lokale foreninger har lov til at låne uden beregning på grund af et kommunalt tilskud. Det er endnu uvist, hvad lukningen kommer til at betyde for brugen af musikhuset.

Vostrup Efterskole. Foto: Jørgen Kirk
Vostrup Efterskole. Foto: Jørgen Kirk
Foto: Jørgen Kirk/Jørgen kirk
Vostrup Musikhus har været brugt af lokale foreninger, og det er uvist, hvad der nu skal ske. Foto: Jørgen Kirk
Vostrup Musikhus har været brugt af lokale foreninger, og det er uvist, hvad der nu skal ske. Foto: Jørgen Kirk
Foto: Jørgen Kirk/Jørgen kirk
Vostrup Efterskole lukker. Foto: Jørgen Kirk
Vostrup Efterskole lukker. Foto: Jørgen Kirk
Foto: Jørgen Kirk/Jørgen kirk

Vi kan ikke bære at lukke midt i et skoleår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce