Vestjyske virksomheder skal have hjælp til den grønne bundlinje

Et nyt regionalt projekt skal effektivisere energiforbruget hos virksomheder, mindske CO?-udledningen og reducere ressourceforbruget. Presse-foto

Vestjyske virksomheder skal have hjælp til den grønne bundlinje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grøn omstilling er for alvor kommet på dagsordenen - også i Region Midtjylland. Her har et konsortium af Aarhus, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner med opbakning fra alle andre kommuner i regionen netop fået tilsagn om et projekt med et budget på i alt 40 mio. kr. over tre år. Projektets ledelsessekretariat er placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern: Et nyt regionalt projekt skal effektivisere energiforbruget hos virksomheder, mindske CO?-udledningen og reducere ressourceforbruget. Aarhus, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner har sammen sat sig i spidsen for projektets gennemførelse.

Projektet skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i alle de 19 kommuner i Region Midtjylland til at effektivisere energiforbruget, nedbringe udledningen af CO? og reducere ressourceforbruget.

- Kommunerne og virksomhederne har et delt ansvar for den grønne omstilling. Vi kan ikke tillade os at lade stå til. Virksomhederne skal forholde sig til, hvordan de får lavet deres forretningsmodel om, så bæredygtighed spiller mere ind, forklarer viceborgmester og formand for Erhvervs- og Vækstudvalget Søren Elbæk (S) i en pressemeddelelse.

800 virksomheder screenes
Projektet er inddelt i fire faser, hvor 800 virksomheder screenes, 250 tilbydes energitjek og energirapport, 200 får rådgivning til at udarbejde en grøn forretningsmodel - og 75 får hjælp til at implementere den grønne forretningsmodel.Projektet løber i tre år og finansieres med 7,5 mio. kr. fra Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler, 15 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 17,5 mio. kr. i egenbetaling fra virksomhederne og i arbejdstimer fra de tre kommuner.

Effekten af projektet ventes hvert år at blive, et fald i udledningen af drivhusgasser på 4400 ton, en reduktion i energiforbruget på 66.400 Gigajoule og et reduceret materialeforbrug på 600 ton.

100 procent selvforsynende

Projektets ledelsessekretariat er placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune, der har en vision om at være 100 procent selvforsynende med bæredygtig energi allerede i 2020 - og som tidligere i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har vejledt små og mellemstore virksomheder om energi-, ressource- og procesoptimering gennem det såkaldte GRO-projekt.

Projektet kræver, at både virksomheder, erhvervsfremmeorganisationer og kommuner i hele Region Midtjylland medvirker og tager ejerskab, og der er da også lagt op til samarbejde på tværs af kommunegrænser og lokale særinteresser.

Frem for udelukkende at fokusere på lokale virksomheders energieffektivitet, sætter de tre kommuner bag samarbejdet nemlig fokus på virksomheder i alle 19 kommuner i Region Midtjylland med det fælles formål at sikre, at små og mellemstore virksomheder i regionen mindsker deres ressourceforbrug, effektiviserer deres energiforbrug og reducerer deres CO?-udledning.

Robust

- Samlet set vil det reducere virksomhedernes driftsomkostninger. Men det handler ikke kun om virksomhedernes sorte bundlinje. Det handler også om deres grønne bundlinje, for med en grønnere forretningsmodel kan virksomhederne fastholde markedsandele eller skabe nye markeder. En grønnere profil er simpelthen et stigende markedsparameter, siger Søren Elbæk.

Dermed vil projektet ikke blot bidrage til regionens vision om at være en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det vil også hæve bundlinjen hos små og mellemstore virksomheder gennem energioptimering, der typisk kræver både kapital og tid - og gøre dem mere robuste.

Vestjyske virksomheder skal have hjælp til den grønne bundlinje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce