Vestas om trafikplan: En god nyhed for hele området

Vestas er udfordret af at landevejene bliver for små til de større og større mølledele, som skal fragtes fra fabrikkerne i Lem og Ringkøbing. Nu er der en løsning på vej Foto: Mads Dalegaard

Vestas om trafikplan: En god nyhed for hele området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Senior Vice President Tommy Rahbek Nielsen fra Vestas glæder sig over, at det flytter noget, når et område står sammen om at presse på for trafikforbedringer.

Ringkøbing-Skjern: Det er langt fra kun borgmester Hans Østergaard (V), som glæder sig over, at mange års pres for en 2+1-vej mellem Ringkøbing og Herning kan blive omsat til ny asfalt for små 900 millioner kroner om få år.

Det samme gør senior vice president hos Vestas, Tommy Rahbek Nielsen, som kalder regeringen og Dansk Folkepartis trafikplan for en gevinst for hele området.

- Det er en rigtig god nyhed for Ringkøbing-Skjern, at det nu ser ud til, at ønsket om en 2+1-vej går i opfyldelse. Det viser, at når vi står sammen og lægger kræfterne i, så flytter det noget. Det kan vi alle sammen være glade for, siger han med henvisning til den mangeårige kamp for at overbevise Christiansborg-politikerne om nødvendigheden af bedre vestjyske veje.

Huller lukkes

Hos Vestas glæder man sig over, at der nu er udsigt til, at transporten af de hastigt voksende mølledele fra fabrikkerne i Lem og Ringkøbing bliver lettere.

- 2+1-vejen ser vi frem til at få, men vi er også meget tilfredse med, at de to huller i motorvejsnettet ved Herning bliver lukket. Det betyder rigtig meget for fremkommeligheden for os, siger Tommy Rahbek Nielsen.

Vestas-chefen er begejstret over, at politikerne har valgt at sætte årstal på de vestjyske trafikforbedringer, og at de kun ligger nogle få år ude i fremtiden.

Ifølge den borgerlige trafikinvesteringsplan skal byggeriet af 2+1-vejen gå i gang i 2021, mens motorvejshullerne skal lukkes i 2023.

Godt for pendlere

Også Arla har bakket op om den lokalpolitiske kampagne for nye trafikinvesteringer. Ligesom Vestas er det vigtigt for Arla, at varer kan fragtes til og fra kommunen. Desuden er det afgørende, at de mange pendlende ansatte får lettere ved at komme til og fra arbejde.

Ringkøbing-Skjern Kommune valgte sidste år at professionalisere sin indsats ved at ansætte en public affairs-bureau til at lægge et landspolitisk pres for mere vestjysk asfalt.

Vestas om trafikplan: En god nyhed for hele området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce