Venstreprofiler uenige om 2+1-vejens fremtid

Folketingsmedlem Thomas Danielsen (V) deler ikke finansministerens optimisme i forhold til, at en rød regering vil gennemføre en 2+1-vej. Arkivfoto

Venstreprofiler uenige om 2+1-vejens fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En socialdemokratisk regering giver ingen sikkerhed for en 2+1-vej og lukkede huller i motorvejen ved Herning, mener Thomas Danielsen (V), der undrer sig over finansministerens skråsikre udmelding.

Ringkøbing: Mens finansminister Kristian Jensen (V) forleden fastslog, at "det bliver uhyggeligt svært" for en rød regering at rulle regeringen og Dansk Folkepartis trafikplan - og dermed 2+1-vejen og lukningen af de to motorvejshuller ved Herning - tilbage, så er partifælle og folketingsmedlem Thomas Danielsen knap så overbevist.

- Jeg deler desværre ikke finansministerens optimisme. Det kan godt være, at socialdemokraterne gerne vil bakke op om de midt- og vestjyske vejforbedringer, men skal de blive til noget, skal de have SF og Enhedslisten med og samtidig opsige forliget om togfonden, og det tror jeg ikke på, siger han.

Han karakteriserer ministerens udlægning som ønsketænkning.

- Jeg kan godt forstå, at Kristian Jensen synes, at trafikplanen er så god, at det kan være svært at forestille sig, at nogen ville lave den om. Det synes jeg også, og vores landsdel bliver i den grad tilgodeset. Men de røde har altså en ufinansieret togfond, og det spænder ben for mere asfalt, siger Thomas Danielsen.

- Jeg må konstatere, at hvis finansministeren med sin skråsikre melding forsøgte at jage de røde ud af busken, så er det ikke lykkedes, lyder det fra Thomas Danielsen.

Venstreprofiler uenige om 2+1-vejens fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce