Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Varde Biler i Tarm skifter adresse

I midten af december flytter Brian Krarup Jensen og Varde Biler i Tarm over på Tværvej 35. Arkivfoto: Poul Bülow

Varde Biler i Tarm skifter adresse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varde Bilers afdeling i Tarm vil fra den 15. december ikke længere være at finde på Åboulevarden 50 i Tarm.

Tarm: Indbyggerne i Tarm har de seneste 10 år været vant til, at Varde Bilers afdeling i Tarm har haft adresse på Åboulevarden 50. Der vil bilforhandleren også være bosat den næste halvanden måned, men fra 15. december flytter forhandleren til den østlige del af byen og slår sig ned på Tværvej 35:

- Vi har været i kontakt med Egon Møller, fordi vores nuværende lejeaftale snart udløber. Vi har forhandlet en aftale på plads med ham, så vi fremover kan leje os ind hos Falke Auto, siger Brian Krarup Jensen, der er salgskonsulent hos Varde Biler i Tarm.

Brian er ene mand hos Varde Biler i Tarm, men det til trods får flytningen ikke den store betydning for hverken ham selv eller kunderne:

- Der kommer ikke de store ændringer. Adressen er en anden, og vi kommer ikke til at have en indendørs udstilling. Vi har til gengæld fået gårdspladsen ud mod vejen, så vi vil stadig være synlige for folk, der kommer forbi.

- Servicemæssigt bliver der ingen forandring. Man vil stadig kunne få en undervognsbehandling, ligesom vi vil forsøge at yde den bedste service for vores kunder, fortsætter han.

I forbindelse med flytningen vil Varde Biler holde en mindre reception. Denne vil imidlertid ikke blive den 15. december, men først engang i fremtiden:

- Vi flytter tæt op mod jul, så folk vil uden tvivl have travlt med forskellige småting. Men det er planen, at vi på et tidspunkt vil holde en reception eller et åbent hus for vores kunder, når vi kommer ind i det nye år, siger Brian Krarup Jensen.