Ungarns ambassade deltager ved gudstjeneste i Lønborg

Lønborg Kirke. Arkivfoto: Henrik Rasmussen

Ungarns ambassade deltager ved gudstjeneste i Lønborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LØNBORG: I flere år har Ungarns ambassadør altid deltaget ved langfredagsgudstjenesten i Lønborg, og efter at Text PreviewLászló Hellebrandt sidste år fratrådte som ambassadør, har hans efterfølger Kristóf Altusz ønsket at fortsætte traditionen i respekt for de bånd, der blev knyttet mellem Ungarn og lokalbefolkningen i Lønborg i besættelsens sidste måneder.

Imidlertid er Kristóf Altusz blevet kaldt til møde i Ungarn i påsken, men ambassadøren sender sin stedfortræder Krisztina Tóth, oplyser Søren Peder Sørensen, der som forfatter har beskæftiget sig indgående med de ungarske soldaters ophold i Danmark i 1945.

For fire år siden var Søren Peder Sørensen initiativtager til en mindegudstjeneste for de begivenheder, der indtraf i Lønborg i påsken 1945, og det var her, at Ungarns ambassadør blev så bevæget over den venlighed, hans landsmænd havde mødt i trange tider, at han besluttede sig for at vende tilbage til Lønborg hvert år til påske. For det var bestemt ikke en selvfølge at det skulle ske.

Op til påske i 1945 kom mange ungarske soldater til Lønborg. Egentlig skulle de kæmpe for Nazi-Tyskland, men disse soldater var trætte, bekymrede og udpinte.

Der gik bud til sognepræst Bork Hansen, om han ville holde en gudstjeneste for dem. Noget betænkelig, sagde han til sidst ja.

Egentlig var det meningen, at den skulle foregå efter den almindelige langfredagsgudstjeneste, når menigheden var færdig i kirken, men den lokale menighed blev på sine pladser og rejste sig i respekt for soldaterne, og under gudstjenesten stod det klart for alle, at under en fjendtylig uniform var også mennesker.

Det blev indledningen til nogle tætte bånd, og der eksisterede faktisk en aftale mellem de ungarske soldater og lokalbefolkningen i Lønborg om, at skulle det komme til et krigsopgør, ville ungarerne desertere og forsvare befolkningen i Lønborg. Så langt nåede det heldigvis ikke.

Historien blev fortiet i omkring 50 år, indtil Søren Peder Sørensen, journalist og barnebarn af sognerådsformanden i Lønborg, begyndte at interessere sig for den.

Ungarns ambassade deltager ved gudstjeneste i Lønborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce