Ufrivilligt frivillige: En hjælpende hånd til pårørende

"SOS - Jeg er pårørende" hedder arrangementet, der finder sted i Innovest på onsdag 12. september. PR-foto

Ufrivilligt frivillige: En hjælpende hånd til pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan være hårdt at være pårørende til mennesker, der er syge eller har store problemer tæt inde på livet. Dét sætter SOS-dag for pårørende nu spot på.

Skjern: De er pårørende, og dermed bliver de også tit ufrivilligt frivillige: Alle de mennesker, der i det daglige på den ene eller anden måde kerer sig om et familiemedlem med sygdom eller f.eks. misbrugsproblemer og derfor passer og plejer, står til rådighed og bekymrer sig.

At det også tærer psykisk at være altopofrende, pligtopfyldende pårørende er baggrunden for, at Sundhedscenter Vest under Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med FrivilligVest nu inviterer alle pårørende til en aften, hvor det er deres ve og vel, der er i højsædet.

"SOS - Jeg er pårørende" hedder arrangementet, der finder sted i Innovest på onsdag 12. september klokken 17-19.30. Arrangementet er gratis, og alle interesserede pårørende er meget velkomne.

"SOS - Jeg er pårørende"
"SOS - Jeg er pårørende" finder sted i Innovest på onsdag den 12. september kl. 17-19.30.Arrangementet er gratis men af hensyn til de sandwich, der serveres bedes interesserede tilmelde sig senest mandag den 10. september kl. 12 på sundhedscenter.vest@rksk.dk eller pr. telefon. Har man ikke fået tilmeldt sig i tide, er man dog stadig meget velkommen.

Du er ikke alene

Til arrangementet vil der være personlige beretninger fra pårørende til mennesker med alvorlig sygdom, senhjerneskade, demens, alkoholmisbrug, et barn med ADHD og en psykisk udviklingshæmmet. De kommer og fortæller, hvordan de håndterer de udfordringer, de har som pårørende.

- Som pårørende synes man, at man skal gøre mange ting for den, der er syg eller har en problematik, men man glemmer måske ofte, hvordan man sørger for at passe på sig selv, siger Trine Bloch Burmølle, udviklingskonsulent i Sundhedscenter Vest.

En anden god grund til at møde op til SOS-aftenen er, at Anne Sophie Ågård ph.d. og klinisk sygeplejespecialist kommer og fortæller om at være ufrivillig frivillig - og inviterer til åben debat:

- Når vores nære og kære bliver syge eller svækkes, er det ikke alene den syges liv, der forandres og udfordres. Mange pårørende oplever et stort ansvar i forbindelse med nye udfordringer i dagligdagen, forklarer hun.

- I dag yder pårørende en omfattende og uvurderlig indsats for patienter, for sundhedsvæsenet og for samfundet. Men at være pårørende betyder ofte, at man selv får brug for støtte, påpeger Anne Sophie Ågård.

Den støtte kan man for eksempel få til SOS-aftenen, hvor der udover oplæg og debatter også vil være mulighed for at netværke og få kontakt til selvhjælpsgrupper og vejledning.

Ufrivilligt frivillige: En hjælpende hånd til pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce