Udlændinge på Borris-egnen får lettere ved at lære dansk

Billedet her blev taget i lørdags, da underviser på VUC Ringkøbing-Skjern, Anne Mette Pedersen, var godt i gang med at lære nye kursister i Hvide Sande en hel del om, hvordan det danske sprog hænger sammen. Nu er et tilsvarende undervisningstilbud sandsynligvis på vej til udlændinge på Borris-egnen. Foto: Mads Dalegaard

Udlændinge på Borris-egnen får lettere ved at lære dansk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange landbrug i mindre bysamfund har østeuropæere i medarbejderstaben, og derfor bliver der nu gjort en målrettet indsats for at etablere dansk-undervisning på Borris Skole.

Borris: Som østeuropæer med et fuldtidsjob ude på landet kan det være svært at finde tid og overskud til at deltage i dansk-undervisning efter arbejdstid i enten Skjern eller Ringkøbing.

Derfor bliver der lige nu arbejdet på at kunne tilbyde indlæring af danske ord og vendinger på Borris Skole, hvor der torsdag i denne uge er inviteret til fyraftensmøde sidst på eftermiddagen for at få afklaret behovet:

- Vi håber, at undervisningen kan starte inden sommer, siger Hanne Vestergaard, forstander på VUC Ringkøbing-Skjern, der har udsendt invitationen i tæt samarbejde med sprogcentret Lærdansk.

Med sig til torsdagens informationsmøde har initiativtagerne gode erfaringer fra Hvide Sande, hvor der netop er etableret tre hold med undervisning i dansk to gange om ugen.

Hanne Vestergaard bor privat i Astrup, og hun har et klart indtryk af, at der er mange udlændinge - især østeuropæere - ansat i området.

Mere specifikt peger VUC-forstanderen på landsbysamfund som Borris, Faster, Troldhede og Astrup.

Invitationen kommer med kort varsel, men jeg drømmer om, at vi kan tiltrække et sted mellem 30 og 40 personer
Hanne Vestergaard, forstander, VUC Ringkøbing-Skjern

Mange sprog i kantinen

En af de lokale landmænd, der bakker op om det nye tiltag, er Kristian Ahle. Under overskriften "Det går ikke uden rumænere" sagde han for en måned siden blandt andet dette til Dagbladet Ringkøbing-Skjern:

- I kantinen bliver der talt rumænsk, dansk, tysk og engelsk. Ofte vælger vi at bruge engelsk for at undgå misforståelser. Men det optimale er naturligvis, hvis rumænerne vil lære dansk og gerne fra dag ét.

Gennem de seneste otte år har Kristian Ahle haft omkring 15 rumænere på lønningslisten på sin bedrift, Antoniegården ApS Faster, hvor der i dag er fire rumænere ansat.

I håbet om at se mange ansigter til fyraftensmødet på torsdag har VUC og Lærdansk henvendt sig direkte til en række landmænd på egnen:

- Jeg tror, der er mange udlændinge i området. Invitationen kommer med kort varsel, men jeg drømmer om, at vi kan tiltrække et sted mellem 30 og 40 personer, siger Hanne Vestergaard.

VUC-forstanderen er fuldt ud indforstået med, at arbejdsgiverne måske ikke finder det optimalt at lancere det nye undervisningstilbud inden sommer - i så fald bliver starten udskudt til september.

Udlændinge på Borris-egnen får lettere ved at lære dansk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce