Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tyve stjæler efterskole-cykler igen

Dyre mountainbikes er et hit blandt tyveknægte, der ved, at de kan finde mange af dem på efterskolerne. Foto: Sebastien Bozon

Tyve stjæler efterskole-cykler igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dejbjerglund Efterskole vil fremover anbefale elever at tage brugte cykler med på efterskolen.

BORK HAVN/Dejbjerg: Med nye elever på efterskolerne står der også nye cykler i cykelskurene. Det har tyvene luret, og i denne uge har både Dejbjerglund Efterskole og Bork Havn Efterskole fået tømt cykelskure.

Ved Bork Havn Efterskole, der er under ombygning, har tyvene trodset byggehegn, automatisk lystænding og hængelåse for at få fat i de 21 dyreste mountainbikes i cykelskurene. Det skete natten mellem tirsdag og onsdag.

Videoovervågning på vej

På Dejbjerglund Efterskole mangler 18 elever deres dyre mountainbike, som blev stjålet lørdag eller søndag, da eleverne var på forlænget weekend. Cyklerne var låst inde og låst fast.

- De dyreste mountainbikes var valgt ud, så jeg tror, at der har været en person på forhånd for at udse sig dem, fortæller forstander Kjeld Lykke Christiansen, der nu får installeret videoovervågning ved cykelskurene.

Han er ikke i tvivl om, at det er organiseret kriminalitet, og at tyverierne er bestillingsarbejde.

Så sent som i foråret blev der stjålet cykler fra omkring 15 efterskoler i det midt- og vestjyske.

Brug gamle cykler

- Eleverne er trætte af det, og det er vi også, siger Kjeld Lykke Christiansen.

Han tror ikke, at tyverierne stopper, uanset hvor sikrede efterskolernes cykelskure bliver.

- Videoen er en hjælp for politiet, men stopper ikke tyverierne. Vi kan låse dem inde, men det er jo før set, at så går de måske bare gennem taget. Derfor vil jeg for fremtiden anbefale eleverne, at de kun tager brugte cykler med på efterskolen. Det er ærgerligt, at det skal være sådan, siger forstanderen.