Trods tavs brandalarm: Plejebolig opfylder loven

Åstedparkens Plejecenter lever op til lovkravene fra boligernes opførelse, lyder det fra kommunen. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune.

Trods tavs brandalarm: Plejebolig opfylder loven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing-Skjern Kommune konkluderer, at Åstedparken opfylder lovkrav om brandsikkerhed, men udvalgsformand forstår de pårørendes utryghed efter brand i weekenden og er derfor tilfreds med, at sikkerheden nu bliver gået efter.

Borris: Selv om brandsikringen på Åstedparkens Ældrecenter ikke er helt tidssvarende, opfylder den lovens krav.

Sådan lyder konklusionen fra Lone Rossen, der er fagchef i land, by og kultur i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I et skriftligt svar til Dagbladet skriver hun, at det efter en gennemgang af kommunens 21 plejeboliger er konstateret, at "de opfylder de lovkrav, som var gældende på opførelsestidspunktet".

- Det er dog ikke helt det samme som, at de er fuldt ud tidssvarende, idét kravene til bygningers indretning i forhold til brandsikring har ændret sig over årene, skriver hun.

Meldingen kommer ovenpå et nødråb fra steddatteren til en 95-årig mand, som søndag formiddag måtte indlægges til observation for røgforgiftning efter en brand i hans stue på ældrecentret.

Stuen var udstyret med en brandalarm. Alarmen gik bare ikke.

Forklaringen er ifølge fagchefen, at alarmen i den 95-åriges bolig er baseret på en termisk føler, hvorimod alarmen på gangen i Åstedparken er røgmelder-typen. Derfor gik alarmen først, da personalet slog dørene op til den 95-åriges stue.

Steddatteren kalder brandalarmsystemet utrygt. Det forstår formand for social- og sundhedsudvalget Lennart Qvist (løsgænger) godt.

- Jeg er ikke ekspert på området. Men jeg kan godt forstå, at man som pårørende ikke er helt tryg ved systemet. Det kan undre, at man ikke har røgalarmer, som man kender det fra private hjem. En plejebolig er jo beboerens private hjem, siger Lennart Qvist.

Han er samtidig tilfreds med, at fagchefen lægger op til opruste på sikkerheden i de kommunale plejeboliger.

På baggrund af den gennemgang, som kommunen for nylig foretog, vil en byggesagkyndig og beredskabet komme med en række anbefalinger til politikerne - blandt andet om hvordan man supplerer den eksisterende brandsikring.

Desuden vil en revideret beredskabsplan lægge vægt på at forebygge brande og på, hvordan man skal forholde sig, hvis der opstår ild. Om de nye tiltag betyder, at alarmsystemet i Åstedparkens Ældrecenter skiftes ud med nyt, vides dog ikke.

Trods tavs brandalarm: Plejebolig opfylder loven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce