Trods stærekasser i kommunen: Færre fik en fartbøde i 2018

Stærekasse, ATK, ATK-stander, ATK-station, Herningvej, Tørrecentral, Tørrecentralen

Trods stærekasser i kommunen: Færre fik en fartbøde i 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom der bliver trådt godt på speederen hos bilister i Ringkøbing-Skjern, er der ikke blevet flere fartbøder, viser tal fra rigspolitiets automatiske trafik kontrol (ATK)

Ringkøbing-Skjern: Rute 15 med Herningvej og Ringkøbingvej ved Opsund og på Holstebrovej fra Skjern mod Holstebro.

Det er her, bilisterne i Ringkøbing-Skjern har haft mest travlt med at nå fra A til B i 2018, viser tal fra Rigspolitiet.

De samme tal viser også, at færre bilister kørte for stærkt, eller i hvert fald blev fanget i at gøre det, sidste år sammenlignet med i 2017. Her blev i alt 171.243 bilister målt, da de passerede politiets mobile fotovogne i 2017, og her kørte 4707 for stærk.

Det tal faldt i 2018 til 4653 bøder, selvom 36.131 flere biler passerede en stærekasse eller mobil fotovogn. Det svarer til 2,2 procent af de forbipasserende bilister - eller 12,7 fartbøder dagligt i 2018.

- Umiddelbart kan det tyde på, at der i hvert fald er nogen, der kører lidt pænere end året før. Men der er stadig for mange, der kører for stærkt, siger leder af færdsels- og hundeafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Morten Bujakewitz.

- Grunden til, at vi er så fokuseret på hastighed, er, at det er en de faktorer, der er skyld i flest ulykker og dræbte i trafikken, og specielt i Midt- og Vestjylland. Det hænger sammen med, at vi har lavet en analyse på trafikuheld her i landsdelen, og noget af det, der adskiller os fra resten af landet, er, at vi har en meget høj andel af det, man kalder 'mødeuheld', hvor køretøjer støder frontalt ind i hinanden.

- Det sker især på landevejene, og her er hastigheden altså en afgørende faktor for, om man slipper heldigt eller uheldigt ud af sådan et sammenstød, siger Morten Bujakewitz.

Det er nu ikke, fordi fotovognene har foretaget flere fartmålinger i 2018. Faktisk er der foretaget 51 færre målinger end i 2017, og det skyldes ikke stærekassernes ankomst på rute 15 - De stod nemlig 'kun' for 32 fartmålinger.

- Det er en prioritering. Vi forsøger hele tiden at finde de steder at placere os, så det giver færrest ulykker i trafikken. Jeg tænker ikke, at stærekasserne er årsagen til, at vi ikke har lavet flere målinger. Men jeg kan ikke sige præcis, hvorfor der er færre målinger i Ringkøbing-Skjern -udover at vi har prioriteret andre steder, siger Morten Bujakewitz.

Fartsyndere
De hurtigste fartsyndere i 2018Der er tilsyneladende bare noget med de lange, lige veje som Ringkøbingvej, Holstebrovej og Herningvej, der kan få hjulene til at hvine.

Sidstnævnte lagde også asfalt til de absolut højest målte hastigheder med henholdsvis 174 kilometer i timen og 161 kilometer i timen, som begge blev målt i december 2018.

Den største registrerede fartsynder finder man også på rute 15 Herningvej i 2017. Her blev turen til Ringkøbing tilbagelagt med 181 kilometer i timen.

Hastigheden på landevejen er med sine 80 kilometer i timen blevet overskredet med over 100 procent og medfører i alle tilfælde en ubetinget frakendelse af kørekortet, en bødesum - ifølge bødeberegnere - på 8000 kroner.

Ved en ubetinget frakendelse af kørekortet bliver frakendelsestiden fastsat til mellem seks måneder og 10 år. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man generhverve førerretten, hvis man vil køre et motorkøretøj, som kræver kørekort.

Kilde: Data fra Rigspolitiets, politiets hjemmeside og bedrebilist.dk

Fartbødernes holdeplads

I 2017 udskrev politiet fartbøder til 1335 ud af 87.279 bilister på rute 15, som skifter navn fra Herningvej til Ringkøbingvej og tilbage til Herningvej på turen mellem Ringkøbing og Videbæk. I 2018 steg selve antallet af fartbøder en smule på Herningvej til 1435 bilister ud af 129.153 bilister. Det svarer til knap fire fartbøder om dagen.

Den statistik har stærekasserne en vis del af 'æren' i. Alene i december blev hele 408 bilister fotograferet på strækningen med en fartbøde som resultatet. Det svarer til godt en fjerdedel (28,43%) af de 1435 bilister, som fik en fartbøde på strækningen tidligere på året.

- Det billede så vi også i Thy, da den første stærekasse kom op der. Der var virkelig mange, der blev overrasket. Men billedet er, at antallet af fartbøder falder jævnt med tiden, når det går op for folk, at den er der. Det er fordelen ved stærekassen, at den giver en fartnedsættelse på ét specifikt sted. Men ulempen er, at man kan se, at farten stiger igen på hver side af stærekassen - Der har fotovognene så deres berettigelse, fordi de er mere uforudsigelige, siger Morten Bujakewitz.

Så selvom bødeantallet er en smule højere i 2018, så er bødefrekvensen, det vil sige andelen af bilister, der har fået en fartbøde på rute 15, faktisk faldet fra 1,53 procent til nu 1,11 procent i 2018.

- Den lavere bødefrekvens per bilist kan hænge sammen med, at folk nu ved, hvor stærekasserne står henne, siger Morten Bujakewitz.

Trods stærekasser i kommunen: Færre fik en fartbøde i 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce