Tørkeramte træer springer ud igen

Nogle bøgetræer er sprunget ud igen, efter de tabte bladene under sommerens tørke. Som her i Blodmosen mellem Krunderup og Linde, hvor de nyudsprungene bøgetræer står forårsgrønt i september. Foto: Johan Gadegaard

Tørkeramte træer springer ud igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere steder kan man se nyudsprungne bøgetræer og andre løvtræer, som tager revanche efter tørken, hvor de måtte smide bladene for at overleve.

VESTJYLLAND: Normalt springer bøgen ud i maj, men i år kan man se nyudsprungne bøgetræer og -grene i september. Det er tørkeramte træer, som har tabt bladene, der nu "leger" forår og springer ud påny.

- Det er helt sikkert en reaktion på tørken. Vi ser flere steder, at løvtræer smed blade under tørken, og at de nu springer ud igen. Det viser, at træerne overlever, siger Niels Pedersen, der er skovfoged med ansvar for store skovarealer i Naturstyrelsen Vestjylland.

- Det er faktisk det samme fænomen, man ser, når man klipper en bøgehæk, og den så springer ud igen. Det er "sovende" knopper på træet, som vokser frem og springer ud, fortæller skovfogeden.

Generelt har løvtræerne en cyklus, så de er gode til at overleve, selv om de bliver udsat for noget, der ellers kunne være "livstruende".

- Hvis et træ bliver svedet i forbindelse med en brand, så vil det ofte reagere på samme måde ved at springe ud igen, siger han.

Der kan dog vise sig det problem, at de nye skud ikke når at hærde og danne træved, inden frosten sætter ind.

- Man kan se det samme med såkaldte "sankthansskud" på egetræer, som kan ende med at få frostskader og visne, siger Niels Pedersen.

- Vi ser flere steder, at løvtræer smed blade under tørken, og at de nu springer ud igen. Det viser, at træerne overlever
Niels Pedersen, skovfoged i Naturstyrelsen Vestjylland.

Begrænsede skader

I øvrigt er at han positivt overrasket over, at der ikke er flere tørkeskader i de vestjyske skove, efter det, der måske har været den tørreste sommer i 100 år.

- Jeg har været meget nervøs, men selv om nogle træer er gået ud, så er det ikke gået så slemt som frygtet, siger han.

De største skader ser han hos tre-fire år gamle lærketræer, som blev plantet efter stormfald i skovene.

- Lærketræer vokser hurtigt og har lange skud, som har et stort behov for væske. Her ser vi nogle steder, at 75 procent af træer er gået ud, siger Niels Pedersen, som lever med, at nogle træer visner og dør.

- Pudsigt nok klarer et-to år gamle beplantninger af nåletræer sig generelt godt, fordi de står i et boret plantehul, hvor de ikke er i konkurrence med andre trærødder, tilføjer han.

Enkelte store nåletræer er også gået til på grund af tørken - og få løvtræer.

- Generelt afspejler det jordbundsforholdene, hvordan træerne har klaret sig, siger han.

Tørkeramte træer springer ud igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce