Tappede søn for halv liter blod hver anden uge: Skjern-mor står til en hård straf

Den 36-årige mor til tre er tiltalt efter straffelovens særligt grove voldsparagraf, §246. Arkivfoto

Tappede søn for halv liter blod hver anden uge: Skjern-mor står til en hård straf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinden står til mindst fire års fængsel, hvis hun bliver fundet skyldig i den grove mishandling af sin egen søn, som hun tappede en halv liter blod fra hver anden uge.

SKJERN: Den 36-årig kvinde fra Skjern, der for et år siden blev anholdt og sigtet for at have tappet blod fra sin dengang seksårige søn gennem flere år, er nu blevet tiltalt for langvarig og grov mishandling.

Hun er tiltalt for at have tappet en halv liter blod fra sin søn gennem et indopereret venekateter hver anden uge, siden drengen var knap et år gammel.

Dermed fik drengen en så lav blodprocent, at det kunne bringe ham i livsfare.

Sønnen har fået 110 blodtransfusioner og været indlagt på sygehuset gentagne gange, hvor han har måttet lægge krop til talrige undersøgelser.

Mindst fire år

Anklagemyndigheden vurderer, at mishandlingen er af så grov beskaffenhed eller med så alvorlige skader til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder i sagen.

Den 36-årige mor til tre er derfor tiltalt efter straffelovens særligt grove voldsparagraf, §246.

Derfor vil kvinden blive stillet for et nævningeting, hvilket kun kan ske, hvis man vurderer at straffen skal være mindst fire års fængsel.

Nægter sig skyldig

- Det er en meget usædvanlig sag, hvor der efter vores vurdering er tale om en meget grov og langvarig mishandling af et barn. Vi har rejst sagen som nævningesag, fordi vi mener, der skal udmåles en lang fængselsstraf, oplyser Pia Koudahl, som er specialanklager i anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Da kvinden blev anholdt 25. september 2017, erkendte hun sig skyldig i at have tappet blod fra sin søn. Men i dag nægter hun sig skyldig i tiltalen, oplyser politiet.

Det store billede

- Der er stor forskel på at oplyse de faktisk omstændigheder og så efterfølgende erklære sig skyldig i tiltalen, fortæller kvindens advokat, Rene Knudsen fra Advokathuset Egholm.

- Det er en sag, som offentligt er meget lidt belyst, og man skal ned i materien for at se det store billede, tilføjer advokaten, der har taget anklagemyndighedens ønske om mindst fire års fængsel til efterretning.

Nævningesagen skal foregå ved Retten i Herning, som endnu ikke har sat en dato for sagens begyndelse.

Tappede søn for halv liter blod hver anden uge: Skjern-mor står til en hård straf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce