Svineavlere kommer til at mangle korn

Vådt efterår i 2017 og tørke i 2018 har ramt kornudbyttet voldsomt.

Svineavlere kommer til at mangle korn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den elendige kornhøst får konsekvenser for vestjyske landmænd; Vestjyllands Andel spår, at der må import til for at dække behovet.

RINGKØBING: - Vi skal helt tilbage til 1975-1976, for at vi har oplevet noget lignende som denne sommer.

Det fastslår Steen Bitsch, direktør for grovvarekoncernen Vestjyllands Andel.

Han spår, at den ekstreme tørke betyder mangel på korn, og det vil især ramme svineavlere og kyllingeproducenter.

Kornmanglen skyldes dog ikke bare tørken, understreger Steen Bitsch.

- I efteråret sidste år blev der ikke sået mere end to tredjedele af den hvede, der skulle sås på grund af det våde efterår. Mange valgte i stedet at så vårbyg; men hvede giver tre tons højere udbytte pr. hektar end vårbyg, så det potentiale manglede.

Og så kom tørken ...

- Vårbyggen nåede at blive ganske veletableret, men mange steder - dog ikke alle - fik den ikke vand nok. Nogle steder var udbyttet udmærket, men andre steder blev det meget lavt.

Det samlede resultat blev, at der kommer til at mangle korn, og den korn må man importere med de ekstra udgifter til transport, det medfører.

Især svine- og kyllingeproducenter bliver ramt af kornmanglen, siger direktør Steen Bitsch, Vestjyllands Andel. Arkivfoto.
Især svine- og kyllingeproducenter bliver ramt af kornmanglen, siger direktør Steen Bitsch, Vestjyllands Andel. Arkivfoto.
Foto: Chresten Bergh/Scanpix Denmark

Økologiske landmænd

- Når vi går fra at være eksportør til at være importør af korn, så ender transportomkostningerne hos landmændene, og det er altså især svine- og kyllingeproducenter, der rammes.

Udgifterne til tørring har til gengæld været lave.

- Sidste år tjente Vestyllands Andel 40 millioner kroner på at tørre korn. I år er det kun fem millioner, siger Steen Bitsch.

En gruppe landmænd, der har særlige problemer på grund af manglen på grovfoder - afgrøder, der anvendes mere eller mindre uforarbejdet til kreaturfoder som for eksempel græs og majs - er de økologiske producenter.

- Godt nok har man nedsat kravet til grovfoderandelen i det økologiske foder fra de nuværende 60 procent til 50 procent på grund af manglen på grovfoder i Danmark. Men de økologiske landmænd er stadig udfordrede, siger Steen Bitsch.

Han krydser nu fingre for et fugtigt og lunt efterår, så efterafgrøderne i det mindste kan give et godt udbytte; det vil i det mindste være med til at afhjælpe nogle af problemerne.

Svineavlere kommer til at mangle korn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce