Strandbygaard atter 100 procent på lokale hænder

Strandbygaard er nu atter 100 procent på lokale hænder. Arkivfoto.

Strandbygaard atter 100 procent på lokale hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Claus Scotwin og Ole Strandbygaard har tilbagekøbt de 65 procent af aktiekapitalen, som hidtil har været ejet af Emballagegruppen.

SKJERN: Strandbygaard er atter 100 procent på lokale hænder.

De sidste 15 måneder har 65 procent af aktiekapitalen været ejet af Emballagegruppen.

Men nu er der sket det, at Maj Invest Equity har købt den samlede aktiekapital i Emballagegruppen, og i den forbindelse fik Claus Scotwin og Ole Strandbygaard mulighed for enten at sælge resten af deres aktier - eller at tilbagekøbe aktieposten fra den nye ejer.

- Vi har været i tænkeboksen et stykke tid, og vi var enige om, at vi ikke rigtig kunne se os selv i den fremtidige konstruktion, så derfor har vi altså valgt at købe aktierne tilbage, siger Claus Scotwin.

Herefter ejer han og Ole Strandbygaard selskabet 100 procent via holdingselskaber.

- Vi har de seneste 15 måneder haft et godt samarbejde med Emballagegruppen, som vi forventer vil fortsætte, og vi glæder os til den fortsatte drift og udvikling af Strandbygaard, siger de to ejere.

Grafisk supermarked

Strandbygaard ejer fortsat 50 procent af aktierne i Grafisk Forum, Horsens, og vil fortsat deltage i en konsolidering af den grafiske branche.

Således købte Strandbygaard sidste år Bestseller Printhouse, der nu er flyttet og blevet en del af Strandbygaard i Skjern.

- Det har givet os et frugtbart samarbejde med Bestseller, siger Claus Scotwin.

- Vi tror stadig på de grafiske medier, og vor målsætning er fortsat at blive et "grafisk supermarked", hvor vi kan lave stort set alt grafisk arbejde inden for husets fire vægge; efter tilbagekøbet af aktierne vil vi kunne udvikle vort koncept i samarbejde med andre virksomheder inden for den grafiske branche, fastslår Claus Scotwin.

Med tilbagekøbet af aktierne sikres det også, at Strandbygaard, der beskæftiger cirka 70 medarbejdere, og som omsætter knapt 100 millioner kroner årligt, kan forblive i Skjern.

- Det er i alt fald planen, og vi overvejer at udvide yderligere. Vi har stillet spørgsmål til kommunen om, hvilke muligheder, vi har, der hvor vi nu ligger, så vi slipper for at skulle finde alternativer ude i byen.

Strandbygaard atter 100 procent på lokale hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce