Stemmetal fra valgstederne: Her fik partierne hug - og her fik de kanonvalg

Der var store udsving på flere valgsteder i Ringkøbingkreden i forhold til valget i 2015. Foto: Jonas Kollerup

Stemmetal fra valgstederne: Her fik partierne hug - og her fik de kanonvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagbladet har set nærmere på, hvor de største dramaer udspillede sig på valgdagen.

Ringkøbing-Skjern: Kristian Andersen og Kristendemokraterne kan se på valgresultatet i Ringkøbing-Skjern med bittersødme. Partiet sugede stemmer til sig i en grad, der sjældent er set før, men forgæves, for partiet klarede hverken at komme over spærregrænsen på to procent eller at få et kredsmandat i Vestjyllands Storkreds.

Hvis vi zoomer lidt nærmere ind på geografien og de 25 valgsteder i Vestjylland, kan man se, at det især gik godt for Kristendemokraterne i Rækker Mølle, Faster og Tarm.

I Rækker Mølle fik partiet hele 29,6 procent af stemmerne og var dermed tæt på at blive større end Venstre, der fik 29,9 procent af stemmerne på det valgsted.

I Faster og Tarm fik KD henholdsvis 25,8 og 24,5 procent af stemmerne.

Kristendemokraterne gik i øvrigt frem på alle 25 valgsteder i Ringkøbingkredsen i forhold til valget i 2015. Det samme gjorde Konservative, mens Radikale gik frem alle steder bortset fra Ølstrup, hvor man gik 0,1 procentpoint tilbage.

Ny højborg til Venstre

Venstre fik ikke noget særligt godt valg i det vestjyske. En del af forklaringen skal nok findes i, at Kristendemokraterne stjal en del af stemmerne, mens en anden del kan forklares med, at den lokale stemmesluger Esben Lund Larsen ikke genopstillede for Venstre.

På Esben Lunde Larsens hjemmebane i Stauning gik partiet da også 8,1 procentpoint tilbage. Største procentpointmæssige tilbagegang fik Venstre i Kristendemokraternes højborg Rækker Mølle, hvor partiet gik 12,2 procentpoint tilbage.

Selvom Venstre samlet gik tilbage i Ringkøbingkredsen, var der dog også lyspunkter for partiet, som gik frem på flere valgsteder. Et af de steder var den notoriske Venstre-højborg Ølstrup, hvor partiet gik frem og sikrede sig hele 47,4 procent af stemmerne - hvilket kan ende med at blive det valgsted i Danmark, hvor Venstre procentmæssigt fik flest stemmer.

Mange medier har fortalt, at Dansk Folkeparti stod til en vælgerlussing, men der er nok i virkeligheden tale om regulære tæsk. Også i Ringkøbingkredsen fik DF et skrækkeligt valg, og partiet gik tilbage på alle valgsteder. Hele 18,2 procentpoint gik partiet tilbage i Bork, mens partiet gik 16,3 procentpoint tilbage i Troldhede og Hee. Også Liberal Alliance gik tilbage på alle valgsteder i Ringkøbingkredsen.

Her fik partierne højest stemmeprocent

A. Socialdemokratiet: Lem (23,9 procent)

B. Radikale: Velling (6,3 procent)

C. Konservative: Tim (8 procent)

D. Nye Borgerlige: Hoven (3,8 procent)

E. Klaus Riskær Pedersen: Trondhede (1,9 procent)

F. SF: Velling (7,5 procent)

I. Liberal Alliance: Hoven (3,2 procent)

K. Kristendemokraterne: Rækker Mølle (29,6 procent)

O. Dansk Folkeparti: Troldhede (15,3 procent)

P. Stram Kurs: Hoven (2,9 procent)

V. Venstre: Ølstrup (47,4 procent)

Ø. Enhedslisten: Velling (5,3 procent)

Å. Alternativet: Velling (3,1 procent)

Her fik partierne lavest stemmeprocent

A. Socialdemokratiet: Stadil (11,9 procent)

B. Radikale: Bork (1,7 procent)

C. Konservative: Faster (3,2 procent)

D. Nye Borgerlige: Troldhede (0,9 procent)

E. Klaus Riskær Pedersen: Ølstrup, Nr. Vium (0 procent)

F. SF: Faster (1,8 procent)

I. Liberal Alliance: Faster (0,4 procent)

K. Kristendemokraterne: Stadil (6 procent)

O. Dansk Folkeparti: Rækker Mølle (7,1 procent)

P. Stram Kurs: Stadil (0,4 procent)

V. Venstre: Tarm (25 procent)

Ø. Enhedslisten: Nr. Vium (0,3 procent)

Å. Alternativet: Nr. Vium (0 procent)

Stemmetal fra valgstederne: Her fik partierne hug - og her fik de kanonvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce