Springvand ramt af teknisk tørke: Nu skal Vandkunsten igen leve op til sit navn

Vandkunsten trænger til vand. Og det får den om nogle uger. Foto: Christian Baadsgaard

Springvand ramt af teknisk tørke: Nu skal Vandkunsten igen leve op til sit navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandkunsten på Banegårdspladsen har været ramt af tekniske problemer. Trods sparetider vil teknik- og miljøudvalget ikke spare de penge, som det koster at holde liv i springvandene.

SKJERN: Nok er navnet på værket Vandkunsten, men måske skulle man overveje at omdøbe det til Tørkunsten. Om-dåben kommer dog til at mangle noget temmelig afgørende, som springvandet på Banegårdspladsen i Skjern ikke lige har i tiden.

- Hvorfor er der ingen vand i Vandkunsten, spørger Elmo Flaskager, tidligere lærer og V-byrådsmedlem i Skjern.

Lige nu er han i gang med at lave en fortegnelse over kunstværker i Skjerns offentlige rum, og da han kom til Vandkunsten, opdagede han, at den havde den for springvand ret så afgørende mangel, at der ingen vand er i. Tværtimod er den lige så knastør som en ørken.

- Det er ærgerligt, når nu man har det, at det ikke virker. Ellers skulle vi slet ikke have haft det, og så må kommunen sørge for at få det i gang, siger Elmo Flaskager.

Hul i beholder

Men Elmo Flaskager og andre, der holder af Vandkunsten, behøver ikke at vente så længe. Teknik- og miljøudvalgsformand John G. Christensen (S) har på Dagbladets forespørgsel undersøgt sagen, og kan meddele, at fra uge 34 går renoveringsarbejdet i gang. Årsagen er nemlig, at der er en beholder nedenunder værket, der er gået hul på. Det betød, at Vandkunsten kom til at leve så højt op til sit navn, at det blev en dyr fornøjelse, da der blev konstateret, at den slugte en massiv mængde vand.

Kommunens springvand står ellers opført i kataloget over mulige sparetiltag. Hvis man lukker dem ned, når de går i stykker, og lader være med at vedligeholde dem, så kan kommunen spare 154.000 kroner om året. Men det vil hverken John G. Christensen eller resten af udvalget være med til, for der skal være noget pænt at se på, også selv om de penge bogstavelig talt kommer til at falde på et tørt sted.

- Nu skal vi heller ikke være så forskrækkede over hele den her spareplan, at vi kommer til at lægge det hele øde, så der kun er SF-sten tilbage, siger John G. Christensen.

Vandkunsten blev indviet på Banegårdspladsen efter den store renovering af Bredgade i 1996. Idemanden er arkitekt Erik Nobel, og den er udført af stenhugger Charles Vendelbjerg. Symbolikken i den er, at granitten udgør det solide, vestjyske samfund. Metallet symboliserer det dynamiske samfund, mens vandet symboliserer Skjern Å.

Springvand ramt af teknisk tørke: Nu skal Vandkunsten igen leve op til sit navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce