Spareplan til to millioner sender ansatte ud af privatbilerne

Borgmester Hans Østergaard (V) og resten af økonomiudvalget er med på, at de ansatte i langt højere grad skal køre i tjenestebiler i arbejdstiden. Arkivfoto

Spareplan til to millioner sender ansatte ud af privatbilerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune skal skifte til tjenestebiler i arbejdstiden. Det er med til at sikre en millionbesparelse.

Ringkøbing-Skjern: Hvert år tilbagelægger de ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune tusindvis af kilometer på landevejene i arbejdstiden.

Og det er en dyr omgang i landets geografisk største kommune, når de ansatte kører i deres egne biler og får udbetalt den høje takst for kørslen. Derfor bliver der nu indført nye regler.

Medarbejdere, som kører over 12.000 kilometer om året, skal have en tjenestebil stillet til rådighed.

Det vil alene sikre en besparelse på 400.000 kroner - selv om kommunen nu skal ud og lease nye biler.

Desuden bliver taksten for tjenestekørsel i egen bil lavere for de, der kører under 2000 kilometer om året eller over 20.000 kilometer. Det vil alene give en besparelse på 1,5 millioner kroner.

Den del stemte Pia Vestergaard (SF), Søren Elbæk (S) og Jakob Agerbo dog imod.

- Det er helt ok, at man kører til lav takst, når man skal på kursus eller til møder. Det skaber incitament for at køre flere sammen eller holde virtuelle møder. Men stiller man sin bil til rådighed for borgerrelateret kørsel, så synes jeg ikke, det er rimeligt at skulle køre til lav takst, siger Jakob Agerbo.

Han understreger, at der i forvejen er der stramme retningslinjer for, hvornår kommunens ansatte kan køre til høj takst, og følges retningslinjerne efter hensigten, så tror han, at det alene vil give en pæn besparelse.

De kommunale fagområder tilsammen spare 200.000 kroner på kørselsregnskabet.

Det samlede spareforsalg får opbakning fra et flertal i økonomiudvalget og vil alt i alt give en besparelse på godt to millioner kroner, som skal være ført ud i livet fra januar næste år.

Spareplan til to millioner sender ansatte ud af privatbilerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce