Spare eller bevare?: Specialcenter-sagen i korte træk

Sagen om specialcentrene vakte stor fuore, og forældre demonstrerede, da politikerne skulle mødes om sagen. Siden besluttede børne- og familieudvalget med formand Trine Ørskov i spidsen at ændre kommisoriet for projektet. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Spare eller bevare?: Specialcenter-sagen i korte træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

RINGKØBING-SKJERN: Engang var specialundervisning noget, der foregik i et lokale ude på de enkelte folkeskoler. Her kom børnene ind i nogle timer og fik noget ekstraundervisning, og så var de ellers sammen med de andre på deres klassetrin i øvrige fag.

Men med tiden kunne man se, at det pædagogisk set ikke var den rigtige løsning.

Eleverne havde det svært ude på de små skoler, og lige efter kommunalreformen i 2007 besluttede politikerne, at der skulle gøres en ekstra indsats for specialeleverne.

Samlede man alle børnene et sted, kunne man samle et korps af lærere og pædagogisk personale, som havde en stor viden om undervisning af specialelever, og det kunne komme eleverne til gavn.

Udgangspunktet var den model, som Videbæk Kommune havde kørt med succes, hvor alle specialelever blev samlet på Spjald Skole, og så blev modellen kopieret, således at Specialcenter Øst blev i Spjald, Specialcenter Syd i Skjern, og Specialcenter Vest i Ringkøbing.

Specialcenter-modellen har nu kørt i 10 år, og det er i en tid, hvor folkeskolen har fået langt større fokus på inklusion. Nogle kalder inklusionen for et pædagogisk projekt. Andre kalder det for en skjult besparelse. I stedet for at sende eleverne til specialiserede tilbud skal man beholde dem ude på skolerne og give dem den nødvendige støtte her.

I efteråret 2018 begyndte byrådspolitikerne at overveje fremtiden for specialcentrene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Årsagen er, at børne- og familieområdet er under pres økonomisk. Der er flere, der bliver henvist til specialiserede tilbud, hvilket belaster budgettet for det øvrige undervisningsområde. Kan man holde eleverne på den skole, som de egentlig tilhører, og støtte dem der, kan der være både økonomiske og pædagogiske gevinster i det, var ræsonnementet i efteråret.

Hovedsporet for det specialiserede område var en økonomisk tilgang, men efter en stor politisk debat, besluttede børne- og familieudvalget at lave et nyt kommissorium, hvor den faglige del kommer til at vægte højt. Fagfolk skal høres, inden det endelige oplæg er klar.

Spare eller bevare?: Specialcenter-sagen i korte træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce