!DOCTYPE html> Skjern Fjernvarmes formand stopper i bestyrelsen | Skjern-Tarm | jv.dk

Skjern Fjernvarmes formand stopper i bestyrelsen

Gennem årene har Bjarne Bødtker været involveret i mange projekter for Skjern Fjernvarme. Billedet her er fra dengang, der blev bygget nyt anlæg på Nykærsvej. Arkivfoto: Søren Palmelund

Skjern Fjernvarmes formand stopper i bestyrelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjarne Bødtker ønskede ikke genvalg på generalforsamlingen. Efter 31 år er han det længst siddende bestyrelsesmedlem i Skjern Fjernvarmes historie.

SKJERN: Efter 12 år som formand og 31 år i bestyrelsen for Skjern Fjernvarme har advokat Bjarne Bødtker nu besluttet sig for at takke af. Ved generalforsamlingen forleden ønskede han ikke genvalg.

- Jeg kommer da til at savne det, men alting har en ende, og der skal nye kræfter til. Sådan er det, siger Bjarne Bødtker.

Efter egen beregning er han det længst siddende medlem af bestyrelsen i Skjern Fjernvarmes bestyrelse. Bjarne Bødtker overtog pladsen i 1988 efter advokat Hans Abildgaard, og i 2007 afløste han Orla Hansen som formand.

Bestyrelsen har endnu ikke konstitueret sig, men den ledige plads i bestyrelsen udfyldes også af en advokat.

Bestyrelsen foreslog advokat Jesper Ebbesen Schmidt som nyt medlem, og han blev valgt uden modkandidat. Desuden var næstformand Peter Jensen på valg, og han blev genvalgt. Som suppleanter valgtes Anders Libak og Flemming Agerbo.

Bjarne Bødtker måtte melde afbud til generalforsamlingen, og derfor var det Peter Jensen, der berettede om årets gang hos Skjern Fjernvarme.

Året har ikke været præget af de store projekter. Dog er der gennemført fem renoveringsprojekter. I alt er 2,2 kilometer rør blevet udskiftet, og udskiftningen skal også ses som et ønske om at reducere ledningstabet, der i 2018 var på 19,4 procent.

Peter Jensen bemærkede, at hvis man ser på reduktionen af ledningstabet, er det kun værker i større byer med stor tilslutningstæthed, der er bedre til at reducere ledningstabet, end Skjern Fjernvarme er.

20 nye kunder er blevet tilsluttet i 2018, så der nu er 3282 forbrugere på ledningsnettet. Foreløbig er der i 2019 kommet otte nye forbrugere til.

Skal have nye målere

Skjern Fjernvarme kommer ud af 2018 med et overskud på 218.000 kroner. I 2017 blev der overført 746.000 kroner til 2018, så Skjern Fjernvarme går samlet set ind i 2019 med et overskud på 965.000 kroner.

I budgettet er der hensat 2,7 millioner kroner til ledningsrenovering over de kommende år, og til at få skiftet målerne er der afsat 7,6 millioner kroner. Målerne er ved at være udtjente, og i 2020 planlægger Skjern Fjernvarme at installere målere med fjernaflæsning, så de ansatte ikke behøver at køre rundt i byen, og endda kan man hente data på timebasis fra de nye målere.

Målt i forhold til de øvrige kraftvarmeværker i kommunen er Skjern Fjernvarme nu på en tredjeplads for billig varme, og med kombinationen af flis og overskudsvarme er Skjern Fjernvarme nu i stand til at konkurrere med værker, der er 100 procent flisfyrede.

Skjern Fjernvarmes formand stopper i bestyrelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce