Skattegæld sender Bundgaards Hotel på tvang

Shuli Fang, købte Bundgaards Hotel i Borris i 2009, har lukket hotellet efter konkursbegæringen. Foto: Jørn Deleuran

Skattegæld sender Bundgaards Hotel på tvang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejer af hotel og kinesisk restaurant er erklæret konkurs.

BORRIS: Som flere lokale allerede har bemærket, har Bundgaards Hotel haft et Lukket-skilt hængende et par uger. Og det bliver hængende.

Hotellets ejer, Shuli Fang, er nemlig under konkursbehandling, og hotellet ender sandsynligvis på tvangsauktion inden årets udgang. Det oplyser konkursboets kurator, advokat Lars Kopp.

- Det vil sandsynligvis blive lige før eller lige efter jul, siger Lars Kopp.

Shuli Fang har drevet Bundgaards Hotel siden 2010, efter at han købte det af Nykredit i 2009.

Nykredit havde selv erhvervet hotellet på tvangsauktion, da den tidligere ejer gik konkurs med hotellet i 2008.

I den forbindelse forsøgte lokale fra Borris uden held at lave en redningsplan for det lokale hotel.

Momsen mangler

Det er skattemyndighederne, der har indgivet konkursbegæring.

- Skat har et større tilgodehavende. Der er ikke afregnet moms over en længere periode, fortæller Lars Kopp, som dog ikke vil oplyse beløbets størrelse.

Det skyldes blandt andet, at der ingen ajourførte regnskaber er for det seneste halvandet år.

Ifølge kuratoren er der ikke flere væsentlige øvrige kreditorer.

Dagbladet har forsøgt at få en kommentar fra Shuli Fang om konkursen, men det har ikke været muligt at træffe ham.

Tvangsauktionen, der kommer til at foregå ved Retten i Herning, vil blive annonceret i Statstidende.

Skattegæld sender Bundgaards Hotel på tvang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce