Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skal mor køres ned før vi får hjælp?

Erna Jørgensen (th.) lider af demens, og har flere gange bevæget sig ud i farlige situationer. Foto: Michael Ehrhorn

Skal mor køres ned før vi får hjælp?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erna Jørgensen er dement og går ofte fra Klokkebjerg Plejehjem i Skjern. Selvom det flere gange har været tæt på at gå helt galt, er familien på egen hånd.

Skjern: På Klokkebjerg Plejehjem ånder det meste fred og ro på en onsdag i oktober. I fællesrummet sidder Annelise Jørgensen dog med alt andet end ro i sindet. Hun er her for at besøge sin mor, som hun er hos hver eneste dag.

Moderen, Erna Jørgensen, lider af demens. En barsk en af slagsen, og livet på Klokkebjerg er langt fra det, hun kommer fra:

- Mor har boet på Lolland hele livet. Hun havde en barsk opvækst på landet, og hun blev gift som 18-årig. Hun har været meget aktiv omkring dans og gåture, og omkring teknik havde hun styr på det hele, siger datteren Annelise.

Nøgletal om demens
I Danmark lider op mod 83.000 personer af demens.I løbet af de næste 20 år ventes det tal at stige og runde 100.000.

50.000 af de demenslidende menes at have Alzheimer.

7.700 nye demensdiagnoser stilles hvert år.

Demens koster samfundet 24 milliarder kroner årligt.

I Region Midtjylland lider 18.970 personer af demens. I 2040 ventes det tal at runde 33.000.

I Ringkøbing-Skjern lider 983 personer af demens. Det er især kvinder, og i 2040 kan det tal runde 1.600

Kilde: Nationalt Videncenter for Demens.

Græd og ville hjem

For tre år siden vendte det hele dog. Erna Jørgensen fik demens, og det overtog hendes liv.

Hun blev så dårlig, at datteren til sidst måtte hente hende til Skjern og til plejehjemmet, hvor hun selv arbejdede:

- Jeg ville gerne passe hende selv, nu hvor hun altid havde været der for os andre. Det var dog umuligt. Det krævede hjælp, fortæller Annelise Jørgensen.

Flytningen til Skjern var nødvendig, men den tog hårdt på moderen:

- I starten var hun meget dårlig. Det var hårdt, og hun græd, fordi hun så gerne ville hjem.

Tæt på at blive kørt ned af toget

Erna Jørgensen har altid nydt gåture med sine hunde. På Klokkebjerg fik hun en rollator, så hun kunne gå rundt, og det løftede humøret. I selskab med sine tøjdyr forlader hun nu ofte plejehjemmet alene.

Det er dog ikke uden problemer for den demente kvinde:

- Hun vil jo gerne ud, men det giver problemer, fordi hun går rundt i trafikken. Vi har endda været ude for, at toget måtte stoppe, fordi mor stod på skinnerne, fortæller datteren.

Annelise Jørgensen er for nyligt gået på efterløn for at kunne hjælpe sin mor. Hun kan dog ikke være der konstant, og det har kostet mange nervepirrende telefonopkald:

- I sommer ringede folk næsten hver dag, hvor min mor blev fundet i trafikken. De troede, at hun var gået hjemmefra. Ofte ville hun ikke hjem, blev sur og gik ud igen kort efter, lyder det fra Annelise.

Vi kan jo ikke låse Erna inde

På Klokkebjerg er hovedparten af beboerne demente. Tidligere sad mange stille, men nu vil de gerne ud og røre sig.

Og selvom plejehjemmet kan spore beboerne via GPS, kan de reelt intet stille op, når det gentagne gange er ved at gå galt som for Erna Jørgensen:

- Vi må ikke låse dørene. Hvis vi endelig skal bruge magt, må vi kun gøre det i en periode på tre måneder, og så skal vi virkelig kunne dokumentere, at vi har prøvet alt, siger lederen af Klokkebjerg, Ove Nielsen.

Han er dog glad for, at der ikke skal bruges magt:

- Det duer ikke at bruge magt. Vi skal bruge nærvær, frihed og afgrænsning. Balancen mellem de ting er så svær.

Ingen hjælp at hente

Plejehjemmet kan ikke låse dørene for Erna Jørgensen. Da hendes datter ikke kan være der hver gang, moderen går ud, har hun kæmpet hårdt for at skaffe frivillige hænder til at aflaste og gå ture med moderen:

- Jeg har ringet til Frivilligvest, men de sendte mig bare videre til Røde Kors. Der manglede de dog folk, siger Annelise Jørgensen.

Med den manglende udsigt til hjælp kæmper hun nu for selv at skaffe frivillige, mens børnebørn må overveje orlov for at hjælpe Erna:

- Det er meget frustrerende. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det havde været, hvis jeg ikke kunne være der så meget.

Skal mor køres ned?

Plejehjemmet knokler hårdt, men kan ikke gøre meget. De frivillige foreninger kan ikke hjælpe, og tilbage står frustrationerne.

For skal Erna Jørgensen virkelig køres ned, før nogen lytter?

- Det har været min store frygt hele sommeren. Det nytter ikke noget, at der ikke kan gøres noget, når man får så mange henvendelser, og toget er nødt til at stoppe, fordi hun står på skinnerne, siger Annelise.

Hun så gerne ekstra hænder til at tage sig af moderen, men det bliver svært:

- En ekstra medarbejder slår ikke til. Der skal flere, og det er der ikke midler til. Lige nu er vi nødt til at improvisere. Antallet af demente hos os kommer til at stige, og det presser os, understreger plejehjemslederen Ove Nielsen:

- Vi kæmper alt, hvad vi kan for beboerne, men lige nu er vi nødt til bare at prøve os frem.