Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Selvstændighed er pejlemærke for Skjern Bank

700 gæster var til årsmøde. Foto: Morten Stricker.

Selvstændighed er pejlemærke for Skjern Bank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern Bank har vækst i forretningen, men det gælder om at holde fast i kerneværdierne. Det var budskabet ved bankens årsmøde onsdag aften.

SKJERN: Man skal kigge på selve navnet Skjern Bank, hvis man vil vide, hvad det generelle tema har været for bankens bestyrelse hgennem de seneste år, og hvad den vil være i fremtiden.

For Skjern Bank skal være selvstændig.

Ved bankens årsmøde onsdag aften, løftede bestyrelsesformand Hans Ladekjær Jeppesen sløret for, at i de forgangne år med finanskrisen og dens efterdønninger, havde det været ganske let at blive opslugt af en af de store banker, hvis bankens bestyrelse altså ville det, men det var selvstændigheden, der vandt og som der blev kæmpet for. Hans Ladekjær Jeppesen ridsede således også op, hvordan resultatet ville se ud: Bankens ledelse ville næppe bo og arbejde i Vestjylland.

- Men det værste ville være at I, kunderne, ville savne en bank med lokalkendskab, fastslog Hans Ladekjær Jeppesen.

Han pegede på, at ganske vist er Skjern Bank ikke en velgørende organisation, men derimod en børsnoteret virksomhed. Dog har lokalkendskabet en stor finger med i spillet, og derfor bliver kunderne ikke puljer i nogle kasser, som er bestemt af nogle, der sidder langt væk og ikke har fingeren på pulsen i lokalområdet.

- Når vi laver kreditvurdering, så kender vi de mennesker, der står bag. Vi lægger vægt på, hvad det er, de kan, forklarede Hans Ladekjær Jeppesen og lovede forsamlingen ved årsmødet, at man fortsat vil kæmpe for selvstændighed.

Vilkårene for at kunne gøre det, er blevet markant forbedret. De seneste 10 år har budt på finanskrise og efterdønningerne af den, men nu er Skjern Bank i en situation, hvor der er overskud til at tænke langsigtet.

I første halvår 2017 landede Skjern Bank et resultat på 90 millioner, og har nu en egenkapital på godt 800 millioner kroner. På tre år er aktiekursen næsten fordoblet.

Mest tilfredse kunder

Direktør Per Munck lagde kraftig vægt på kundetilfredsheden i sit indlæg. En analyse, foretaget af et eksternt firma, viser at otte ud af 10 kunder vil anbefale Skjern Bank til andre. 90 procent af kunderne overvejer ikke at skifte bank.

- Vi vil have Danmarks mest tilfredse kunder, sagde Per Munck.

Derfor har banken også lanceret projektet "Mere tid til kunden" og det betyder, at man kan holde kundemøder mellem klokken 7 om morgenen og 21 om aftenen - ud fra den betragtning, at folk ikke skal bruge de dyrebare feriedage, der bør være reserveret til familietid, til at sidde i banken.

Derudover tilbyder Skjern Bank alle de gængse, digitale tjenester, men det kan ikke hamle op med, at kunderne har nummeret på deres rådgiver.

- Jeg tror ikke et hak på, at teknologien kan afløse den personlige kontakt, fastslog Per Munck.

Årsmødet var kundernes aften i mere end en forstand. For nogle år siden splittede Skjern Bank det op, så generalforsamlingen mest er rettet mod aktionærerne, mens årsmødet er den mere folkelige udgave. Den var blevet så populær, at banken havde besluttet sig for at dedikere årsmødet til egne kunder, mens at generalforsamlingen nu er dedikeret til aktionærerne.

Efter spisningen, sang Søs Fenger for de 700 fremmødte.