Sammenbidte Skjern-spillere efter nederlag

Kasper Søndergaard var med igen efter en lårskade, og backen leverede en udmærket indsats mod GOG. Det kunne Kasper Søndergaard ikke glæde sig over, for Skjern endte som tabere. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

Sammenbidte Skjern-spillere efter nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De vidste, de havde været med til at levere en meget seværdig åbningskamp, men Skjern-spillerne havde svært ved at glæde sig over det, fordi de tabte en helt lige kamp med et enkelt mål.

Gudme: Thomas Mogensen havde overskud til at smile lidt, men det var fordi, det et eller andet sted havde været et dejligt gensyn for ham at være tilbage i Gudme. Resten af Skjern-spillerne var mere sammenbidte efter nederlaget mod GOG.

- Det var da fedt at være tilbage. Og så i sådan en forestilling. det tegner godt for sæsonen i ligaen. De to hold leverede en alt i alt flot kamp. Men så længe vi ikke vinder, kan vi ikke bruge den til helt så meget igen, sagde Thomas Mogensen, der havde mange, han skulle hilse på efter kampen.

Han ville godt medgive, at det var træls at tabe med et enkelt mål.

- Et godt jysk udtryk. Vi havde håbet på mere. Vi viste virkelig fin moral ved at komme stærkt tilbage, selv om vi var bagud med tre og fem mål. Angrebsspillet var i fremgang. Men så snart vi var uskarpe i angrebet, så kostede det bare mål i den anden ende. Vi fightede flot, og vi scorede 34 mål på udebane. Ærgerligt det ikke gav bare det ene point, sagde Thomas Mogensen.

Målmand Bjørgvin Gustavsson havde kun få kommentarer.

- Vi spillede godt mod et meget godt hold. Desværre var det ikke nok til point. Angrebsspillet var fint. Forsvaret var ikke konstant nok, og det blev straffet af GOG, der spillede meget hurtigt. Vi må arbejde videre, sagde Bjørgvin Gustavsson.

Sebastian Augustinussen talte om marginaler.

- Marginalerne var til GOGs side. Vi kæmpede vildt for at komme op, og så fik de to tynde straffekast i slutfasen. Det blev for svært for os at hente i en vild afslutning. En typisk åbningskamp. Folk var godt tændte. Alt kunne ske i sådan en kamp. Nu tippede det desværre til deres side, sagde Sebastian Augustinussen.

Kasper Søndergaard var endelig tilbage efter en lårskade. Han kom på banen, da Eivind Tangen røg ind i sin anden udvisning, og Kasper Søndergaard kom hurtigt på måltavlen, lige som han havde flere fine frispilninger.

- Jeg er glad for, jeg kom i kamp igen. Men det er også det eneste, jeg er tilfreds med. De fik lov at score alt for meget - især på kontraløb - i en kamp med høj intensitet, sagde Kasper Søndergaard.

Sammenbidte Skjern-spillere efter nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce