Regionen løfter psykiatrien med 50 millioner kroner

Samtlige partier og Psykiatrilisten står bag forliget i regionsrådet. Arkivfoto: Rune Borre-Jensen

Regionen løfter psykiatrien med 50 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regionen: Psykiatrien blev særligt tilgodeset, da samtlige partier i Region Midtjylland i nat indgik et bredt forlig om det kommende års budget. Partierne var enige om at give psykiatrien et markant løft. 50 millioner kroner skal bruges til mere personale og flere senge.

- Der er tale om et varigt løft, der kommer oven i de 25 millioner, som regionsrådet tilførte i 2018, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S), i en pressemeddelelse.

Med forliget fordeles et regionsbudget på knap 29 milliarder kroner, delt ud mellem sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling.

Foruden pengene til psykiatrien er afsat ti millioner til sundhedstilbud tæt på borgerne, 26 millioner til nye behandlinger, fem millioner til at styrke de mest specialiserede funktioner på Aarhus Universitetshospital, fem millioner til it-sikkerhed, 0,7 millioner til børnehospice og endelig 15 millioner kroner som økonomisk reserve.

Som en del af aftalen besluttede partierne at spare 138,6 millioner kroner næste år. Oprindeligt lagde regionsrådsformanden op til at spare 195 millioner, men sparekravet kunne lettes ved blandt andet at mindske det råderum, der var lagt ind i budgettet til politisk prioritering.

Besparelserne hentes ved at mindske medicinforbruget, digitalisere arbejdsgange, reducere både ambulante og akutte besøg på hospitalerne og skære i en række puljer til uddannelse og i administrationen.

Flere forslag fra Kühnau er blevet ændret undervejs.

Forslaget om at nedlægge tre sygeplejerskebetjente akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive og opgradere ambulancer blev taget af bordet og skal afvente analysen af den præhospitale indsats, som Regionsrådet får til oktober. Det var forligspartierne enige om.

Brystkræften bevares på hospitalet i Viborg, men flytter fra Randers Regionshospital, som også mister klinisk fysiologi og nuklearmedicin.

Forslaget om at samle røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) på Aarhus Universitetshospital udskydes til medio 2019. Her overtager Aarhus Universitetshospital KAG fra Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning.

Samtidig ønsker forligspartierne at flytte flere pacemaker-implantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenhed Vest, end der først var lagt op til.

Kollektiv trafik

Forligspartierne besluttede at fastholde besparelser på kollektiv trafik for at få balance i regnskabet.

Samtidig forudsætter regionsrådet, at Midttrafik tilpasser serviceniveauet for busser og letbane, så udgifterne ikke fremover overskrider Region Midtjyllands budget.

- Vi er i gang med at analysere rutenettet i dialog med kommunerne. Kollektiv trafik er helt afgørende for mange borgere. Derfor skal vi have styr på udgifterne, så vi kan lægge holdbare planer, siger regionsrådsformanden.

Endelig ønsker forligspartierne, at det regionale socialområde skal være kommunernes foretrukne leverandør, når det gælder det specialiserede socialområde. Det kræver gode fysiske rammer, og forligspartierne afsætter derfor 50 mio. kroner til at renovere og etablere nye sociale tilbud.

Regionen løfter psykiatrien med 50 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce