Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Forsvarets redningshelikopter fandt den forsvundne tyske sejler på grund af lys fra hans mobiltelefon. Foto: Mads Dalegaard

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den forsvundne sejler, der mandag aften blev reddet på Ringkøbing Fjord, kan sende en stor tak til sin mobiltelefon. Uden lyset fra den er det ikke sikkert, Forsvarets helikopter havde fundet ham - hans kropstemperatur var nemlig så lav, at han ikke kunne ses på de termiske kameraer i helikopteren.

Ringkøbing Fjord: Den eneste grund til, at den 20-årige tyske sejler blev fundet, er lyset på hans mobiltelefon.

Så klar er konklusionen fra LEN, fartøjschef og pilot på en af Forsvarets redningshelikoptere, efter mandagens vellykkede redningsoperation, hvor de omkring en halv time før midnat reddede en forkommen tysk sejler op af Ringkøbing Fjord. Det skriver Forsvarskommandoen.

- På mange måder er det en rigtig solstrålehistorie. Men det kunne jo være gået virkeligt galt, siger LEN, som Forsvarets kalder fartøjschefen på redningshelikopteren, til Forsvarskommandoen. LEN's konklusion og det råd, der følger med den, er klart: Godt udstyr og ikke mindst sejlerens vandtætte mobiltelefon gjorde den afgørende forskel.

Reddet af lysende mobiltelefon

Skrydstrup fik opkaldet klokken 21:09, og ni minutter senere var helikopteren i luften. På det tidspunkt havde den unge tyske sejler allerede ligget i vandet i knap fire timer, men det vidste mandskabet på helikopteren ikke noget om, da de fløj over fjorden i det svindende dagslys. Et signal fra en sendemast klokken 19:03 placerede den 20-årige i den nordlige ende af fjorden, og eftersøgningen begyndte derfor der. Forsvaret har døgnet rundt hele året tre redningshelikoptere stående på standby af hensyn til netop situationer som den, der skete mandag. Og indsatsen er nødvendig, fordi cirka 500 nødstedte sejlere hvert år får brug for hjælp.

Fjordens besværlige forhold

- Normalt når vi eftersøger, så er det god latin at lede efter båden, efter devisen 'find båden og du finder manden', fordi sejlerne ofte forsøger at hage sig fast til den, siger LEN til Forsvarskommandoen. Men forholdene i fjorden gjorde redningsarbejdet vanskeligt. Med vind på op til 12 sekundmeter var der hvide toppe på bølgerne i Ringkøbing Fjord, og den hvide båd med det blå-hvide sejl forblev uset, efterhånden som mørket lagde sig. - Vi flyver i bestemte søgemønstre, og på vej østover får vi ved 23:20-tiden øje på sejleren, der ligger i vandet og blinker med lyset på sin mobil. På det tidspunkt er han så kold - på trods af hans tørdragt, som i øvrigt er fuld af vand - at hans kropsignatur ikke dukker op på vores termiske kameraer. Den eneste grund til, at vi finder ham, er, at han ligger og lyser med telefonen, siger LEN til Forsvarskommandoen.

Lys, udstyr og Sejlsikkert-app'en

Fartøjschefen LEN lægger vægt på den sidste sætning og opfordrer folk til at tage budskabet seriøst:

- Sørg for at have dit udstyr i orden. Det er helt bogstaveligt talt afgørende for, om vi kan finde dig. Sørg for at have redningsvest, tøj på i synlige farver og have en mulighed for at kunne alarmere - mobiltelefon, nødraket, elektronisk nødmelder eller lignende, så du erkendes i nød, siger LEN til Forsvarskommandoen. LEN mener, at Sejlsikkert app'en er et godt sted at starte.

- Det er let og enkelt at sende et alarmsignal, og vores mulighed for at starte eftersøgningen det rigtige sted øges markant. Tid er den afgørende faktor i redningsoperationer som den her. Husk lys på vesten - så finder vi dig, også når det bliver mørkt.

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce