Qvist vil have Stadilvej-sagen op i byrådet

Sogneforeningsformand Ulla Sommer Rokkjær foran Stadilvej 9. Interesserede købere fik nej til at bygge hus tættere på fjorden og rive den forfaldne ejendom ned. Foto: Jørgen Kirk

Qvist vil have Stadilvej-sagen op i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lennart Qvist vil diskutere, om kommunen administrerer planloven strengere end nødvendigt og derfor blokerer for udvikling på landet. Det sker, efter at politikerne sagde nej til at flytte byggeretter på Stadilvej.

Ringkøbing-Skjern: - Er det bare skåltaler, eller vil vi som kommune sætte handling bag ordene, når vi taler om udvikling i landdistrikterne?

Sådan siger løsgænger Lennart Qvist, der har bedt om, at byrådet får mulighed for at diskutere sagen om flytning af byggeretter på Stadilvej.

Et flertal i teknik- og miljøudvalget sagde i forrige uge nej til, at interesserede købere til grunden Stadilvej 9 måtte flytte byggeretten og bygge et nyt hus 300 meter inde på grunden, tættere på Stadil Fjord.

Udvalget forklarede blandt andet sit nej med, at 'der er tale om et landskab, der generelt er sårbart overfor ændringer i landskabets bærende karaktertræk, og selv små ændringer kan have stor betydning', som formuleringen lød fra embedsmændene.

Samtidig sagde udvalgsformand John G. Christensen (S), at et ja ville skabe præcedens for at bygge tættere på fjorden, og det var udvalget ikke parat til.

Lennart Qvist mener, at afslaget rejser flere spørgsmål.

- Overordnet synes jeg, at vi bør spørge os selv 'handler vi, eller taler vi bare'. Ved rigtig mange lejligheder taler vi om landdistriktspolitik, men når det kommer til konkrete handlinger, hvad gør vi så? Sætter vi handling bag skåltalerne, når vi siger, vi vil udvikling i hele kommune og også landdistrikterne. Her er en konkret sag, hvor vi kunne understøtte en udvikling, siger Lennart Qvist.

Han borer også i, om teknik- og miljøudvalget mener, at et nyt hus tættere på Stadil Fjord ville være i strid med 300 meter kystnærhedszonen, der skal holdes fri for bebyggelse.

- Er det i denne sag planloven, som sætter en begrænsning for, at ansøgningerne kan imødekommes, eller er det alene, fordi vi i Ringkøbing-Skjern Kommune lokalt fastsætter yderligere begrænsninger? Og hvis det er lokalt fastsatte begrænsninger, understøtter vi så den udvikling, vi ønsker for vores landdistrikter, spørger Qvist.

Uanset om byrådet er enig i afslaget i Stadilvej-sagen, foreslår Lennart Qvist, at byrådet sammen med landdistriktsrådet udarbejder klare retningslinjer og kriterier for, hvornår kommunen kan sige ja til at rive ejendomme ned og opførelse af nye boliger.

- Jeg håber, der er opbakning til, at vi tager en principiel drøftelse af, hvad vi som byråd mener, så vi kan komme på forkant med fremtidige ansøgninger, siger Qvist.

Stadil-Vestersø Sogneforenings formand Ulla Sommer Rokkjær sagde efter afslaget på at flytte byggeretterne, at det er "enormt frustrerende at være vidne til, at kommunen direkte hindrer den udvikling, vi brændende ønsker os, og som private initiativtagere står parat til at hjælpe på vej.

- Vi accepterer at skulle kæmpe for tingene, og det gør vi gerne, men vi er fortørnede over, at kommunen ligefrem lægger hindringer i vejen ved at nægte at flytte byggeretterne på Stadilvej, sagde hun.

Qvist vil have Stadilvej-sagen op i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce