På tidsrejse med magisk grydelåg: - Man skal bruge sine sanser på et museum

Børnene skulle ikke selv malke koen og hente æg hos hønsene, men ellers lavede de pandekager som for over 100 år siden. Foto: Mads Dalegaard.

På tidsrejse med magisk grydelåg: - Man skal bruge sine sanser på et museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Bundsbæk Mølle kan store som små komme ud på en tidsrejse, når museumsformidler Lisbeth Lunde Lauridsen sætter folk i sving i de gamle bygninger.

Dejbjerg: Lisbeth Lunde Lauridsen tænder stearinlyset. Alle omkring bordet i den lille stue tager hinanden i hænderne og lukker øjnene. Hun løfter det blå grydelåg fra bordet.

- Når jeg drejer det magiske grydelåg her og puster lyset ud, så rejser vi 100 år tilbage i tiden, siger hun til den lille forsamling af tre familier.

Hun snurrer grydelåget, og da det rammer træbordet med et brag, puster hun hurtigt lyset ud.

- Velkommen i mit hus. Mit navn er Anne Kirstine, og jeg er møllerfrue. Vi har travlt, så nu skal jeg vise jer, hvad vi skal, siger hun med tyk vestjysk dialekt.

Bundsbæk Mølle
  • Adresse: Bundsbækvej 27, 6900 Skjern
  • Åbent: I juli og august er der åbent søndag til torsdag klokken 11-16
  • Priser: [list]
  • Voksne: 75 kroner
  • Børn under 18 er gratis i følge med voksne



  • Hovedattraktion: Hver tirsdag i juli og august kan man komme på tidsrejse klokken 11 og 14
  • [/list]
    Pigerne fik et tørklæde på hovedet, for sådan så man ud på den tid, som de er rejst tilbage til. Foto: Mads Dalegaard.
    Pigerne fik et tørklæde på hovedet, for sådan så man ud på den tid, som de er rejst tilbage til. Foto: Mads Dalegaard.
    Foto: Mads Dalegaard

    Navne tilpasset tiden

    På Bundsbæk Mølle går man ligesom resten af Ringkøbing-Skjern Museum op i at gøre historien levende. Derfor kan man henover sommeren komme med på en tidsrejse, hvor både børn og voksne i halvanden time får lov til at prøve, hvordan det var at leve for 150 år siden.

    - Pigerne får et tørklæde om håret, og drengene får en kasket på. Hvis de er for store til at passe dem, så får de et tørklæde til halsen. Og så får alle legenavne, for navnene skal jo også passe til tiden, siger museumsformidler Lisbeth Lunde Lauridsen.

    Store som små, der deltager i tidsrejsen, får blandt andet lov til at prøve kræfter med at spinde uld, save brænde og lave pandekager på et gammelt ringkomfur.

    - Vi har et ønske om at gøre historien levende. Vi tror på, at man husker bedre, når man bruger sine sanser og selv får lov til at prøve. Her får børn og voksne lov til at lege og lære sammen, siger hun.

    - Mange navne brugte man ikke dengang, så her får alle et legenavn. Så kan jeg også bedre holde styr på dem, siger museumsformidler Lisbeth Lauridsen. Foto: Mads Dalegaard.
    - Mange navne brugte man ikke dengang, så her får alle et legenavn. Så kan jeg også bedre holde styr på dem, siger museumsformidler Lisbeth Lauridsen. Foto: Mads Dalegaard.
    Foto: Mads Dalegaard

    Ingen bankrøvere, tak

    Tilbage ved bordet i den lille stue er museumsformidleren/møllerkonen i gang med at dele tørklæder, kasketter og navneskilte i træ ud til de omkring ti personer, der er på tidsrejse i dag. Gry bliver til Ellen. Thor bliver til Johan. Johanne bliver til Sigrid.

    - De af jer, der er for store til at få en kasket, de får halstørklæde til at binde om halsen. Når man så fejer eller banker tæpper, så kan man tage det op over munden og næsen, så man ikke får støv ind. Men I må love, at I ikke bliver bankrøvere, formaner den skrappe møllerfrue.

    Herefter rejser den lille forsamling sig og det hårde arbejde går i gang.

    - Kan I så komme i gang, siger hun.

    Nora Tronhus Juncker lavede selv sin egen pandekage. - Det var sjovt at prøve, men panden var rung, så jeg måtte bruge to hænder, siger hun. Foto: Mads Dalegaard.
    Nora Tronhus Juncker lavede selv sin egen pandekage. - Det var sjovt at prøve, men panden var rung, så jeg måtte bruge to hænder, siger hun. Foto: Mads Dalegaard.
    Foto: Mads Dalegaard

    Ingen skaller i dejen

    Johan og Ellen finder hurtigt vej til køkkenbordet, der allerede er prydet af mel, æg og sukker. Her skal der bages pandekager. Det går nemt med at hælde mel op i den store skål. Det er lidt sværere med æggene. Der må ikke komme æggeskal i dejen, så de slår forsigtigt hul i siden og piller de løstsiddende skaller af, før indholdet bliver hældt ned til melet.

    - Så svært er det da heller ikke, udbryder Johan, der uden for tidsrejsen egentlig hedder Thor Bodenhagen.

    - Vi bruger køkkenmaskiner derhjemme, men det er langsommere end det her. Måske fordi vi bruger flere ingredienser, siger han.

    Pandekagedejen er færdig, og børnene får selv lov til at putte en portion på panden og holde øje med, at den ikke bliver brændt. De første, der får lov til at smage, er Ellen og hendes søster Helga.

    - Den smager godt, og det var nemt nok at lave. Men panden var lidt tung, så jeg var nødt til at holde godt fast med to hænder. Men det var sjovt at prøve, siger Helga, der i nutiden hedder Nora Tronhus Juncker.

    Der var garanti for at få varmen for Jytte Andersen og Johanne Krogh Andreassen, da saven ikke helt ville, som de ville. Foto: Mads Dalegaard.
    Der var garanti for at få varmen for Jytte Andersen og Johanne Krogh Andreassen, da saven ikke helt ville, som de ville. Foto: Mads Dalegaard.
    Foto: Mads Dalegaard

    Garanti for varme

    Udenfor står Sigrid og hendes mormor Karen og saver brænde. Man er nødt til at være to om at bruge saven, men alligevel går det ikke helt godt for de to.

    - Saven sætter sig hele tiden fast, siger Sigrid.

    Er det hårdt?

    - Ja, vi fryser i hvert fald ikke, du, siger mormor Karen.

    - Vi skulle have taget den sav, vi har derhjemme, med. Det ville gå meget nemmere, bemærker Sigrid, der egentlig hedder Johanne Krogh Andreassen.

    Alle pligterne er færdiggjorte, og det er tid til at komme tilbage til nutiden. For at rejse tiden tænder man lyset og drejer det magiske grydelåg. Foto: Mads Dalegaard.
    Alle pligterne er færdiggjorte, og det er tid til at komme tilbage til nutiden. For at rejse tiden tænder man lyset og drejer det magiske grydelåg. Foto: Mads Dalegaard.
    Foto: Mads Dalegaard

    Alt var meget anderledes

    Dagens pligter er ved at være overstået, og Ellen og Helgas far, Oskar, er ved at lave de sidste pandekager. Derfor samler Lisbeth Lunde Lauridsen familierne i køkkenet.

    - Hvad har I så oplevet i dag?, spørger hun.

    - Man brugte tingene meget anderledes. Alt var meget anderledes. Vi plejer heller ikke at banke tæpper derhjemme, siger Johan, mens de voksne griner.

    Hele forsamlingen sætter sig ud til træbordet i den lille stue igen. Møllerkonen tænder stearinlyset igen. De tager hinanden i hænderne og lukker øjnene. Det magiske grydelåg drejer rundt og sender dem alle sammen tilbage til nutiden.

    En af dagens hårdere opgaver var at kærne smør. Men det lykkedes, så alle kunne få smør til brødet. Foto: Mads Dalegaard.
    En af dagens hårdere opgaver var at kærne smør. Men det lykkedes, så alle kunne få smør til brødet. Foto: Mads Dalegaard.
    Foto: Mads Dalegaard
    Tilbage i nutiden skal Lisbeth Lauridsen gøre klar til et nyt hold. Til forskel fra for 150 år siden har hun rindende vand til hjælp. Foto: Mads Dalegaard.
    Tilbage i nutiden skal Lisbeth Lauridsen gøre klar til et nyt hold. Til forskel fra for 150 år siden har hun rindende vand til hjælp. Foto: Mads Dalegaard.
    Foto: Mads Dalegaard

    På tidsrejse med magisk grydelåg: - Man skal bruge sine sanser på et museum

    Modtagerens email *:
    Din e-mail *:
    Dit navn *:
    Evt. kommentar:

    *) skal udfyldes.

    Annonce
    Annonce
    Annonce
    Annonce
    Annonce